19. september 2019
skorsten røg
Foto: Pieter v Marion
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringens afskaffelse af 2020-mål har haft fatal betydning for omstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringens afskaffelse af 2020-mål har haft fatal betydning for omstilling
Opdateret 03. juni 2019 kl. 10:01
Forbrug - 03. juni 2019 kl. 09:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark var på rette spor. Fra 2010 til 2015 så klimaindsatsen ud til at kunne leve op til 2020-målet om, at udslippet af drivhusgasser i 2020 skulle være reduceret med 40 procent i forhold til 1990, som er FN?s basisår.

arrow Læs også: Landbrugsrapport tænder advarselslamper

Men efter at målet blev sløjfet af Venstre-regeringen i 2015, er det gået den forkerte vej.

Det viser en graf, som organisationen CARE har lavet på baggrund af tal fra Energistyrelsen, der er myndigheden på området.

Information har sendt grafen forbi Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, som bekræfter tallene bag figuren frem til 2018.

"Det har haft fatal betydning for dansk klimaindsats, at man annullerede 2020-målet," siger klimarådgiver John Nordbo fra CARE.

Målet om, at Danmark i 2020 skulle reducere klimabelastningen med 40 procent, var en del af SRSF-regeringsgrundlaget og blev aftalt med Enhedslisten og De Konservative. Men kort efter regeringsskiftet i 2015 valgte V-regeringen at droppe målet, fordi det ifølge klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ville "være rigtig dyrt for det danske samfund at nå".

"Det med 40 procents CO2-reduktion (i 2020, red.) er ikke vores politik," lød det fra den nyudklækkede klimaminister i netavisen Altinget i 2015.

Allerede dengang advarede eksperter imod at sænke de grønne ambitioner og påpegede, at basisfremskrivninger på daværende tidspunkt viste, at Danmark så ud til at leve op til målet.

Tallene bag grafen er korrigerede for udsving i vejr og udenrigshandel med el. I modsætning til de faktiske udslip, der ofte vil være påvirket af f.eks. år med dårlig vind, kan de korrigerede udslip bedre anvendes til at beskrive tendensen i CO2-udslippet over en periode.

Og tendensen er tydelig: Frem mod 2015 fulgte Danmarks drivhusgasudslip 2020-målets reduktionskurve, men efterfølgende er reduktionstempoet faldet, og enkelte år har udledningerne ligefrem været stigende.

"Under SRSF-regeringen var vi på rette kurs mod at opfylde 2020-målet. Men efter at målet blev afskaffet, har det tilsyneladende haft en ret stort indvirkning på viljen og indsatsen til at gøre noget på det grønne," siger John Nordbo.

Den vurdering er Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet og professor på Københavns Universitet, enig i.

"Efter at målet blev droppet, mistede man incitamenterne til at handle," siger han.Som klimarådsformand advarede Peter Birch Sørensen allerede i 2015 mod at afskaffe 2020-målet.

I november 2015 udgav Klimarådet en rapport med en række anbefalinger til, hvordan målet kunne opnås. Her understregede rådet, at der ville være "en samfundsøkonomisk gevinst ved at opfylde 40-procentsmålsætningen".

En kritik, som efterfølgende skabte en offentligt kendt kontrovers mellem Peter Birch Sørensen og Lars Christian Lilleholt.

I november 2018 kom Klimarådet med en ny rapport, hvori ekspertorganet fastslog, at regeringen sænker tempoet i den grønne omstilling frem mod 2030 til en fjerdedel af det hidtidige tempo i CO2-reduktionen.

Dan Jørgensen, gruppenæstformand i Socialdemokratiet, kalder grafen for "skræmmende læsning", men også en "befrielse".

"Nu skal vi ikke længere diskutere for eller imod, om regeringen er grøn. Tallene lyver ikke. Det var katastrofalt, at regeringen droppede den målsætning. Vi var på rette vej, men det ændrede de. Den tendens skal selvfølgelig vendes," siger Dan Jørgensen.

Ifølge Klimarådets siddende formand, Peter Møllgaard, er der flere årsager til, at udviklingen er gået den forkerte vej.

En del skyldes landbruget, hvor klimagasserne metan og lattergas er med til at påvirke kurven negativt. Men synderen er først og fremmest transportområdet, hvor udledningerne de seneste år er steget.

"På transportområdet nærmer vi os ikke engang en reduktion. Her har vi som land en gevaldig udfordring med at få bragt udslippet ned. Det er der god grund til at have opmærksomhed på," siger Peter Møllgaard, der til daglig er professor og dekan på Maastricht University of Business and Economics.

Peter Birch Sørensen peger også på, at Danmark i kølvandet på finanskrisen havde nogle år med relativ lav økonomisk vækst, men at væksten gradvist er taget til de seneste år, hvilket har bidraget til øgede udledninger.

"Stigningen i transporten hænger blandt andet sammen med den almindelige økonomiske vækst," siger Peter Birch Sørensen.

Økonomisk vækst er dog ikke en undskyldning for det øgede CO2-udslip, forklarer Peter Møllgaard.

"Selv om vi i en periode har økonomisk vækst, skal vi som land stadig være i stand til at reducere vores udledninger af drivhusgasser. Og afkoblingen af udledninger fra vækst er jo noget, som Danmark før har vist, er muligt," siger han.

John Nordbo, Peter Møllgaard og Peter Birch Sørensen mener alle, at udviklingen understreger behovet for ikke kun at have langsigtede klimamål frem mod f.eks. 2045 eller 2050, men også kortsigtede mål.

"Man er nødt til at overvåge udviklingen i vores udslip systematisk med nogle horisonter, som ikke ligger for langt ude i fremtiden, for ellers når man ikke at rette op på en eventuel uholdbar udvikling. Jeg mener, femårige delmål er et passende interval," siger Peter Birch Sørensen.

De kortsigtede mål kan på den måde forpligte hele det politiske og administrative system til at sikre handling.

"Hvis eksempelvis Finansministeriet ikke har et kortsigtet mål at styre efter, kan man heller ikke proppe det ind i ministeriets måde at regne økonomi på," siger John Nordbo.

Det samme siger Peter Møllgaard.
For at undgå en lignende udvikling, som den vi har set de seneste år, bør der desuden være en sti, der hele tiden viser, om man er på vej til at opnå sine delmål, tilføjer han.

"I princippet kan du jo godt svine i fire år og så lave en eller anden vild feberredning for at nedbringe det i ét enkelt år. Men det er hverken godt for klimaet eller økonomien. Man skal holde fast i sine delmål," siger Peter Møllgaard.

I foråret underskrev knap 70.000 danskere borgerforslaget om en ny klimalov med bindende femårige delmål, så man løbende gør status over udviklingen i CO2-udledningen. En samlet opposition bakkede i store træk op om forslaget og har bebudet at ville begynde forhandlingerne om en klimalov kort efter et eventuelt regeringsskifte.

Også de nuværende regeringspartier er positive og vil præsentere deres bud på en klimalov til efteråret. Men uanset hvem der skal stå i spidsen for at udforme en ny klimalov, anbefaler Klimarådet, at partierne fra højre mod venstre samler sig om opgaven.

"Jeg anbefaler, at man får en langsigtet og bred klimaaftale i Folketinget, så man får lagt nogle stabile rammevilkår for den grønne omstilling, som kan gælde mange år fremover," siger Peter Møllgaard.

Hos Socialdemokratiet mener Dan Jørgensen, at grafen er et "illustrativt eksempel" på nødvendigheden af en klimalov med bindende delmål.

"Det er en bunden opgave for os at gå i gang med at forhandle en klimalov lige med det samme. Det er en af de allervigtigste ting, vi går til valg på," siger Dan Jørgensen.

Hvordan vil I forpligte jer på at overholde de bindende delmål?

"Du kan sammenligne det med budgetloven. Når det handler om økonomi, kan man ikke bare vælge at overskride budgettet enkelte år. Og man kan ikke undskylde sig med, at nu regnede det lidt mere eller blæste lidt mindre. Sådan spiller klaveret ikke. Når det er en lov, skal man leve op til kravene, og vi mener, at en lov er nødvendig i forhold til klimaudfordringen.

"I et interview med Information fastholder klimaminister Lars Christian Lilleholt, at Danmark i 2020 når "omkring 40 procents reduktion". Han henviser til Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018, der er en prognose over bland andet udviklingen i landets drivhusgasudledning. Her står der, at "Danmarks samlede drivhusgasudledninger forventes i 2020 at være 38-39 pct. under udledningerne i FNs basisår 1990.

"Men den basisfremskrivning fra sidste år byggede desværre på "overoptimistiske forventninger", forklarer John Nordbo.

"De nyeste tal i Energistyrelsens energistatistik viser, at udledningerne sidste år var 5,5 mio. ton - altså otte procent - over prognosen i basisfremskrivningen. Og der er desværre ikke sket en pludselig intensivering af klimaindsatsen i forhold til hverken energi, transport eller landbrug, som kan føre til, at vi med et snuptag får banket udledningerne ned," siger John Nordbo.

Lars Christian Lilleholt afviser, at det var en fejl, at man i 2015 droppede målsætningen.

"For mig handler det ikke nødvendigvis om at opstille et fast mål, men om at have et højt tempo. Vi har lavet aftaler i EU om mål for en 20 procents reduktion i 2020 samlet set for EU, som vi mere end opfylder," siger klimaministeren.

Er du enig i, at grafen viser et behov for kortsigtede bindende delmål nedsat ved lov?

"Ja, det er jeg parat til ikke bare at overveje, men at gøre. Vi har også i regeringens klimaudspil tre pejlemærker i 2022, 2024 og 2026, hvor vi måler, hvor langt vi er nået. Og det er noget, jeg helt klart er parat til."

Lars Christian Lilleholt er desuden enig med Klimarådets formand i, at der er brug for brede, grønne aftaler i Folketinget.

"Det er helt afgørende med så store ting, at der er et bredt flertal. Uanset hvilken regering vi får, så vil jeg arbejde for brede aftaler. Det giver sikkerhed for den grønne omstilling, for investorer og for samfundet," siger han.

arrow Rapport: Landbrugets kvælstofoverskud er det højeste i ti år
03. juni 2019 kl. 07:32 Opdateret: kl. 07:34