24. juli 2021
Æg og spindemøl-larver er gemt i et spin under æbletræets blade.
gallery icon

Se billedserie

Æg og spindemøl-larver er gemt i et spin under æbletræets blade.
Foto: Søren Arildsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på: Spindemøl angriber dit æbletræ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på: Spindemøl angriber dit æbletræ
Opdateret 14. juni 2021 kl. 15:12
Forbrug - 14. juni 2021 kl. 14:18
Af Søren Arildsen

Har dit æbletræ pludselig fået store hvide spin rundt om blade og grene? Og er dine blade på træet flossede og afgnavede? - Så er det sikkert spindemøl-larver, som er flyttet ind.

Spindemøl-laver er en art småsommerfugle. De slår sig ned på udvalgte træer og buske som æbletræer, blommetræer, tjørn og benved indtil de er store nok og har fået vinger. Frem mod laverne er flyveklar, bruger de en teknik, så de danner et fælles spind, der beskytter dem mod at blive spist af fugle.
Inde bag det beskyttende spind æder larverne selv løs af træets knopper og blade.

Når spindemøl-larverne har forpuppet sig, hvilket sker i slutningen af juni, ødelægger de ikke længere træerne.

Fakta om spindemøl:
Spindemøl har et vingefang på ca. 3 cm. Forvingerne er hvide med små brune pletter.
Larven af spindemøl kaldes snareorm og bliver ca. 1,5 cm lang og er gullig.
Larverne forpupper sig i juni, og de voksne insekter flyver i juli–august.
Spindemøllene lægger deres æg i grupper på mellem 20 og 50 på træers bark. Over æggene sprøjtes et lakagtigt sekret, som fungerer som et skjold, som larverne overvintrer under.
Når det så bliver forår og varmt begynder laverne at røre på sig. De danner spin og går i gang med at spise knopper og blade.
Ufarlige angreb

Angrebene af de små laver betyder mest noget for, hvordan træet ser ud. Det kan virke helt eventyragtigt med et træ indhyllet i en hvid sky af spindelvæv, men også grimt, hvis alle blade er blevet gnavet af.

Når træet mister sine blade, vil det aktivere et nyt sæt skud - kaldet sankthansskud. Normalt vil disse skud være gemt hele vinteren og først blive aktiveret næste forår, men da larverne har ædt årets skud, går træet straks i gang med at producere nye skud, som i løbet af sommeren danner nye grønne blade.
Samtidig vil et nyt sæt sankthansskud ligge klar i grenene, så der også til næste forår kommer knopper og nye grønne blade.

Er der tale om et frugttræ, kan et angreb fra spindemøl godt betyde, at æblerne bliver lidt mindre end normalt, da træet ikke har nogen fotosyntese i en periode.

Tidligere oplevede man kun, at et træ blev angrebet et enkelt år, men på det seneste har mange haveejere kunne konstatere, at spindemøl-laverne er rykket ind flere år i træk.

Haveekspert forklarer, hvordan man slipper af med spindemøl-larver

Video: Bolius
Sådan bekæmper du spindemøl-larver:

Spindemøl-larver bekæmpes med enten vand eller kost.
Du skal helst i gang allerede i maj med et fjerne de små sorte æg, som ligger på træets grene.
Når laverne begynder at danne deres spin, kan du fjerne dem med en hård vandstråle eller en stiv kost.
På den måde giver du fugle bedre mulighed for at komme ind og spise laverne.
Jo flere fugle du har i haven, jo færre spindemøl-laver får dine træer.
Fjerner du ikke spindet, kan angreb af spinde-møl bliver væsentlig større året efter.

Kilder: Havenyt.dkBolius.dk

Larverne kan lave store spin. Nogle bliver så store, at træ eller busk bliver helt hyllet ind. Foto: Søren Arildsen

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022