24. april 2019
Mange ældre bliver boende i parcelhuset efter at børnene er flyttet hjemmefra i stedet for at sætte huset til salg.
Mange ældre bliver boende i parcelhuset efter at børnene er flyttet hjemmefra i stedet for at sætte huset til salg.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Parcelhuset er den nye ældrebolig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parcelhuset er den nye ældrebolig
Forbrug - 24. marts 2019 kl. 09:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Parcelhuset blev opfundet til børnefamilier, men bliver i stigende grad beboet af enlige, ældre og par uden børn. Det er et mismatch, der både gør parcelhusejere ensomme og samfundet fattigere. Sådan lyder analysen fra forskerne Mette Mechlenborg og Jesper Ole Jensen, der har kortlagt udviklingen på parcelhusmarkedet på vegne af Statens Byggeforskningsinstitut. Det skriver Politiken lørdag.

"Hele parcelhuskvarterer har udviklet sig til boliger for ældre, enlige og par uden børn, selv om den boligform ikke længere passer til deres liv. Af en eller anden grund slår vi rødder i halvtomme parcelhuse frem for at komme videre, når børnene er væk", siger Mette Mechlenborg til Politiken.

Det er nu mindre end halvdelen af landets 1,3 millioner parcelhuse, der er beboet af børnefamilier. Den markante ændring skyldes først og fremmest en dramatisk stigning i antallet af ældre borgere. Og det påvirker både beboerne og boligkvartererne.

"Det er svært at holde fast i de sociale relationer, når først børnene er flyttet hjemmefra. Så er det slut med at tage til fodbold eller badminton i weekenden sammen med børnene og alle de andre børns forældre", siger Jesper Ole Jensen til Politiken:

"Det kan nemt føre til ensomhed og isolation ude i parcelhuskvartererne, der også langsomt går lidt i stå og forfalder, i takt med at beboerne bliver ældre og ikke i samme grad får vedligeholdt og forbedret boligerne".

Mange ældre parcelhuse har typisk dårligt energimærke og et alt højt varmeforbrug. Og når beboerne på et tidspunkt bliver plejekrævende, må kommunerne rykke ud med bekostelig ældrepleje i mange og spredte bebyggelser og kvarterer.

Det er både dyrt og besværligt, konkluderer forskerne, der også peger på, at kommunerne mister indtægt og skattegrundlag, når de, der bor i parcelhusene, ikke længere arbejder.

"Så der er også en række samfundsøkonomiske problemer i denne meget tydelige udvikling", siger Mette Mechlenborg.Kun omkring 20 procent af samtlige boliger i Danmark, fra parcelhuse til lejligheder, huser i dag familier med børn. Til sammenligning var der i 1960erne børnefamilier i op mod 60 procent af alle boligtyper, viser statistikken.