23. marts 2019
Hund_paa_Frimaerke_01_rgb
gallery icon

Se billedserie

Foto: PostNord
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan din hund udkomme som frimærke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan din hund udkomme som frimærke
Forbrug - 13. februar 2019 kl. 10:55
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Har du Danmarks sødeste, dejligste og meste frimærkefotogene hund, så kan den måske ende på et nyt frimærke.
Det er PostNord og Dansk Kennel Klub, der er gået sammen om at udgive en ny officiel frimærkeserie med hunde, og de udvalgte motiver vælges via en konkurrence, der kører på facebook og Instagram.

- Det er første gang i danmarkshistorien, at danskerne direkte kan indsende forslag til nye frimærker. Hunden er i dag en vigtig del af millioner af danskeres liv, så med danskernes egne hundemotiver kan vi fortælle et lille stykke samtidshistorie, og hylde vores firbenede venner, siger Martin Pingel, der er designchef i PostNord Frimærker.

I over 160 år er de danske frimærker blevet brugt til at fejre og markere vigtige begivenheder i samfundet. Den ærefulde plads har ofte været tildelt medlemmer af kongehuset, store afdøde kulturpersoner eller markante begivenheder og jubilæer.
Nu er der reserveret plads til menneskets bedste ven, og alle i Danmark kan
nominere deres hund til at komme på frimærkerne.

Fem hunde kan vinde

De fem vindere af konkurrencen udvælges i samarbejde med Dansk Kennel Klub, der blandt andet arbejder for at øge fokus på hundes diversitet og evner, samt på hvordan de gør en forskel i samfundet og i vores dagligdag.

- Måske har hunden udført en heltedåd, er god til at få ungerne ud i luften en regnvåd søndag, eller var anledning til, at du mødte din store kærlighed. Måske er den bare verdens mest nuttede hvalp, og uanset hvad, vil vi gerne have den med i konkurrencen, siger Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.

Konkurrencen kører på Facebook og Instagram til og med 3. marts. Vinderne får deres hunde portrætteret af en af landets bedste hundefotografer, og billederne bliver til en ny frimærkeserie, som udkommer 19. september 2019 i et oplag på to millioner eksemplarer.

Sådan deltager du

For at deltage i konkurrence skal man beskrive, hvorfor netop ens hund er noget helt særligt, og hvorfor den fortjener at komme på frimærke. Beskrivelsen lægger man sammen med et godt foto af sin hund i kommentarsporet på PostNord i Danmarks facebookopslag om konkurrencen eller på sin egen Instagram-profil ved at bruge #minhundpåfrimærke.

Konkurrencen kører i ugerne 7, 8 og 9, og kan ses på postnord.dk/minhund.

Herunder kan du se facebook-opslaget