22. september 2019
Der bygges helt ud til havnekanten mange steder i Danmark, selv om vi i løbet af nogle år må forvente, at vandstanden stiger i havene. Arkivfoto
Der bygges helt ud til havnekanten mange steder i Danmark, selv om vi i løbet af nogle år må forvente, at vandstanden stiger i havene. Arkivfoto
Foto: Casper Suk Thorlacius
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor bygger vi stadig mere ved vandet, når havene stiger?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor bygger vi stadig mere ved vandet, når havene stiger?
Opdateret 03. september 2019 kl. 09:16
Forbrug - 03. september 2019 kl. 09:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er på tide at blæse retræte. Altså at trække os tilbage fra kysterne, når der skal bygges nyt. Men mange kystbyer gør lige det modsatte og udvider i havneområderne, og det kan godt undre Katrina Wiberg, arkitekt og adjunkt på Arkitektskolen i Aarhus, hvor hun arbejder med klimatilpasning.

- I en tid, hvor havene stiger, og vi ikke helt ved hvor meget, er det lidt sjovt, at alle bygger på havnefronten. Jeg synes, det bærer præg af, at vi tror, vi ved mere, end vi faktisk gør, siger Katrina ­Wiberg, som for nylig modtog Statens Kunstfonds Dristighedspris for på fornyende og modig vis at skabe almen interesse for arkitekturens kvaliteter.

Katrina Wiberg ser også en dige-problematik i forhold til boligtårnene i havnene, siger hun til Kristeligt Dagblad.

- Mange steder anlægger man bygningerne, så de danner en form for dige, og det er jo en god løsning for dem, der bor der. Men diger skal slutte til, ellers flytter man problemet ud til siderne. ­Ingen bryder sig jo om at være spærret inde i badekarret, mens det bliver fyldt, siger arkitekten, som også af andre grunde synes, man burde overveje, om vi skal "pakke vores kystbyer ind" på den måde og dermed "privatisere" vandkanten.

- Nogle byer vil kunne trække deres nye boligområder tilbage og opefter, mens andre må finde nye veje alt efter, hvordan landskabet omkring dem er, siger Katrina Wiberg.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun selv ville bo i et af de nye havnekvarterer, svarer Katrina Wiberg, at hun nok ville bosætte sig lidt højere oppe.

- Allerede nu begynder forventningerne til havvandsstigning at se værre ud, end de gjorde for bare 10 år siden. Og hvis vandet stiger endnu mere, end man regner med, skal man så kunne rydde en underetage og sætte indgangsdøren i højere oppe eller bygge gangstier langs murene, så man kan komme tørskoet omkring.

- Der lægges mange investeringer i havnene, og betyder det så, at vi om 25-50 år skal betale for at beskytte de områder over skattebilletten?

Ole Mark, der er forsk­nings­chef på den uafhængige rådgivningsorganisation DHI, kan også frygte, at entreprenører og kommuner gør regning uden vært, når de gamle industrihavne og andre kystområder bebygges så ivrigt, som det er tilfældet.

- Når vi i dag opfører nyt, gør vi ikke engang brug af den viden, som vi allerede har, for eksempel at fremtidens storme bliver kraftigere. Dette i kombination med, at vi ikke ved nok om byggematerialernes styrke og holdbarhed i det forandrede klima, gør, at vi risikerer at stå med en giftig cocktail, når de faktiske effekter af klimaforandringerne rammer, siger forskningschefen, som vurderer, at ejendomme, der opføres i dag, risikerer at være underdimensionerede i 2100.