22. april 2019
Historiske film og tv-serier er fiktion og kan give en forkert opfattelse af, hvad der i virkeligheden skete.
Historiske film og tv-serier er fiktion og kan give en forkert opfattelse af, hvad der i virkeligheden skete.
Foto: Gorodenkoff /Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historiske film overtager den virkelige historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historiske film overtager den virkelige historie
Opdateret 11. januar 2019 kl. 12:20
Forbrug - 11. januar 2019 kl. 11:51
Af Kristeligt Dagblad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den biografaktuelle film "Christian IV - Den sidste rejse" fortælles det, at Christian IV holdt sin tidligere samlever og mor til sine børn, Kirsten Munk, spærret inde. Sandheden var, at Kirsten Munk selv var gået fra kongen, og hun kunne færdes frit.

I HBOs populære serie "Vikings" rodes forskellige kronologier og familierelationer fra den engelske middelalder sammen med sagnkonger og historiske konger fra vikingetiden.

Og i traileren til den kommende hollywoodproduktion "Maria Stuart" møder den engelske dronning Elizabeth I og den skotske Stuart-dronning hinanden - et sådant møde fandt heller aldrig sted.

Historisk fiktion er i det hele taget populært og øger interessen for den specifikke historie eller tidsperiode. Problemet er dog ifølge flere historikere, at publikum ofte får et fejlagtigt indtryk af den virkelige historie. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Den bekymring deles blandt andet af historieprofessor Dick Harrison ved universitetet i Lund, som beskriver problemet i forordet til sin bog "Trediveårskrigen" fra 2018:

- Et sjældent diskuteret problem i vore dages historikerverden er, at kopierne er i gang med at overtage originalerne. Via dramatiseringer, re-enactments, tv-serier, computerspil og film tårner den virtuelle historie sig op som mere virkelig, mere indflydelsesrig og for mange tilskuere mere ægte end den rigtige historie.

Harrison uddyber problemet over for Kristeligt Dagblad:

- Fiktionalisering følger normalt planlagte spændingsforløb med store doser af Hollywood. Det gør fiktion mere maskeret end historien. Eller rettere sagt, historien er bare et scenarie, der bruges til at fortælle om nutiden. Du tror, du lærer om historien, men det gør du ikke.

Hans danske kollega Rasmus Glenthøj, lektor i historie ved Syddansk Universitet, er enig:

- Størstedelen af befolkningen får deres historiske viden gennem serier, romaner , film og computerspil - selvfølgelig får de også noget at vide fra skolen. Men folk står jo ikke i alenlange køer uden for butikken, når bøger udkommer om Svenskekrigene, 1864 eller Harald Blåtand. Det handler ikke om, at jeg eller andre historikere er forsmåede over, at vores bøger ikke sælger mere. Det handler om, at når man har stor magt som biograffilm og tv-serier, har man også et ansvar.

Marie Helleberg, forfatter til historiske romaner, prøver at leve op til det ansvar. Hun gør sig umage med at formidle historien baseret på fakta, hvor hun så digter, hvordan og hvorfor historien formede sig, som den gjorde. Så at sige optegner hun linjerne mellem de historiske holdepunkter. Helleberg forstår ikke, hvorfor filminstruktører og andre udøvere af historisk fiktion ikke holder sig tæt til historien:

- I filmen påstår de, at Christian IV spærrede Kirsten Munk inde, men i virkeligheden skred hun selv. Det er da en mere interessant udfordring at prøve at forklare, hvorfor hun gik fra sin konge og børn i stedet for at sværte Christian til som et dumt svin, der spærrer hende inde. Hvis historien giver dig et benspænd, så må du lade dig fælde af det. Man bliver glad for historiens benspænd, for det får én til at tænke.

Forfatteren kommer med et forslag:

- Det ville fungere meget bedre, hvis filmen informerede om, hvad der er lavet om i forhold til historien.