22. november 2019
Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det bliver en hård hvepsesommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver en hård hvepsesommer
Forbrug - 28. maj 2019 kl. 12:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan gå hen og blive en sommer med voldsomt mange hvepse. Det spår både biologer og de skadedyrsbekæmpere, der tager ud og fjerner dem for folk.

Mogens Gade fra Vestjysk Skadedyrskontrol går en travl tid i møde i de kommende måneder - på grund af sidste års hvepsesommer.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende med hvepse, som jeg gjorde sidste år. Der var hvepse over alt, siger han til DR P4 Midt & Vest.

Sidste års lange, tørre sommer gav mange hvepsedronninger, som tilmed har overlevet på grund af en mild vinter. Så hvis det bliver en bare nogenlunde sommer, går det amok med hvepse om få måneder.
Lige nu flyver dronningerne nemlig rundt og leder efter et sted at bygge bo.

- Vi har haft en periode med gunstige vilkår, og så får vi mange gedehamse. Går vi ind i en periode med mindre gunstige vilkår, falder bestanden til et minimum igen, siger Lars Brøndum, der er biolog og naturhistoriker på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

En våd sommer kan nemlig ændre meget, fortæller han.
- Så får hvepsene dårlige vilkår, og så skal de nok også gå tilbage i antal, siger Lars Brøndum.

Indtil videre tyder det dog på en streng hvepsesommer i år. Men det brokker Mogens Gade sig ikke over - for mange hvepse giver penge i skadedyrsbekæmperens kasse.

- Det må vi være ærlige at sige, det gør, fortæller Mogens Gade.