4. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 4 råd til en bedre pensionsopsparing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

4 råd til en bedre pensionsopsparing
Forbrug - 23. april 2020 kl. 05:40
Af Søren Verup, Finanshuset i Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pensionsopsparing handler om at flytte indkomst over tid, at opnå skattefordele og have passende forsikringer. Her er 4 råd til en bedre pensionsopsparing.

Få en plan for dine pensioner

Du får let overblik over alle dine pensioner og tilknyttede forsikringer på websiden Pensionsinfo, der er helt gratis. Desværre er det med pensioner ret kompliceret og svært at forstå for de fleste. Der er utrolig mange tekniske ord og begreber, der er regler, undtagelser og alle dine helt individuelle forhold at tage hensyn til.

Derfor vælger mange at købe ekspertise fra en uafhængig økonomisk rådgiver. Det giver dig en samlet en plan for både opsparing og udbetaling af dine pensioner samt valg af forsikringer.

Her er 4 gode råd, der sender dig godt på vej mod en bedre pensionsopsparing:

1. Spar ikke for meget op til pension

Får du ikke fradrag for din indbetaling i topskatten, bør du som hovedregel ikke spare mere op end højst nødvendigt – dvs. højst 73.100 kr. om året, som er fradragsgrænsen for det ekstra pensionsfradrag.

Kan du trække hele indbetalingen fra i din topskat, er skattefordelen naurligvis større. Men vær dog opmærksom på, at indbetalinger over indskudsgrænsen for ratepensioner går ind på en livrente. For at få alle dine penge igen på en livrente, skal du som hovedregel blive over 90 år gammel.

Undgå unødig pensionsopsparing

2. Hav passende forsikringsdækninger

Har du en pensionsopsparing via din arbejdsgiver, kan du have tilknyttet en eller flere slags forsikringer:

• Livsforsikring
• Tab af Erhvervsevne-forsikring
• Kritisk Sygdom-forsikring
• Evt. sundhedsforsikring

Livsforsikring er vigtigt, mens du er ung (under 50) og har forsørgerforpligtelser over for din partner og børn. Du kan ofte med fordel reducere din dækning i takt med stigende opsparing og levealder. Det normale niveau af forsikringsdækning er mellem 1 og 2 mio. kr.

Tab af Erhvervsevne (TAE)-forsikring er vigtig, hvis du skulle blive erhvervsuarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke. Den bør dække mellem 60 og 80 % af din løn. TAE-forsikringen kan ligesom livsforsikringen reduceres, når du har rundet de 60 år og du kan dermed spare den sparede præmie op i stedet.

I forbindelse med en arbejdsmarkedspension er TAE-dækningen normalt ikke højere end et par hundrede tusinde, og det kan være meget dyrt eller umuligt at øge den.

Som alternativ kan du have en rigelig reserver i fri opsparing til at håndtere risikoen for tab af arbejdsevne.

Forsikring ved Kritisk Sygdom får du forhåbentlig aldrig brug for, da det kræver, at du har en livstruende sygdom. Dækningen er typisk 100-300.000 kr. og skattefri. Du kan få forsikringssummen udbetalt flere gange ved forskellige sygdomme.

Nogle arbejdsgivere giver deres medarbejdere en sundhedsforsikring, der giver ret til at blive behandlet på privathospital og private klinikker.

Sundhedsforsikringer dækker også fysioterapi og lignende, og kan også indgå som en del af en pensionsordning.

Undgå modregning i efterløn og pensionstillæg

3. Indbetal mest muligt på ratepension

Fordelen ved at indbetale på en ratepension er, at det kan give fradrag i topskatten.
Udbetaling af en ratepension sker over mindst 10 år og maksimalt 30 år. Du kan forlænge udbetalingen undervejs, men den kan ikke forkortes. Ved død kan den udbetales til boet mod en afgift på 40 %. Det gør ratepension langt mere fleksibel end livrente.
Du bør derfor altid indbetale så meget som muligt på ratepension (op til 57.200 - 2020 sats), inden du indbetaler på en livrente.
Nogle pensionskasser tillader ikke maksimal indbetaling på ratepension for arbejdsmarkedspensioner, da de mener, at livrente er bedre for deres medlemmer.
Det er dog ikke altid optimalt for din planlægning af udbetalinger, hvor en stor livrente kan give modregning i folkepensionens tillægspension. Har du i stedet pengene helt eller delvist på en rateopsparing, kan du planlægge udbetalingerne, så din indkomst efter skat og modregning bliver størst muligt.

4. Søg rådgivning i tide

Du gør klogt i at planlægge dine pensioner i god tid, inden du går på pension. Allerede når du fylder 45 og har etableret dig med familie, ejerbolig, job og en løbende opsparing, kan du opnå store økonomiske fordele ved at få uafhængig pensionsrådgivning.

uafhængig pensionsrådgivning.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?