28. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinderen har ikke meldt sig til vild joker-gevinst i Meny

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinderen har ikke meldt sig til vild joker-gevinst i Meny
Faxe - 27. januar 2020 kl. 10:42
Af Cecilie Hänsch

»Skal du have joker med?«

Spørgsmålet kommer ganske rutineret, når man køber en lotto-kupon. I kiosken i Meny i Haslev og alle andre steder, hvor Danske Spil har udsalgssteder.

arrow Læs også: Spiller vandt 25,6 millioner

Joker er et såkaldt tillægs-spil: Det står altså ikke alene, men tilkøbes med lotto-kuponen.

Præcis som med lotto-spillet, så gælder det med Joker om at få syv rigtige - men du har kun ét forsøg på hver lotto-kupon.

Har du færre end syv rigtige kan du - ligesom med lotto - vinde mindre præmier for seks, fem og fire rigtige. Og på Joker er der såmænd også gevinst for tre og to rigtige; to rigtige gav i lørdags 49 kroner.

Men der var bestemt ikke noget klejnt over den præmie, der nu skal finde sin ejer efter lørdagens trækning.

25,6 millioner kroner.
Selv hos Danske Spil er tallet af en uvant størrelse:

- Det er en af de helt store Joker-gevinster, der blev vundet i lørdags. I gennemsnit er der typisk omkring 7 mio. kr. på højkant i Joker-puljen, så en gevinst på mere end 25 mio. kr. er virkelig oppe i den høje ende. Det sker bestemt ikke hverdag, siger Thomas Bille Winkel, der er pressechef i Danske Spil.

Det er dog ikke rekord. Den største Joker-gevinst, der er vundet, er på 50 millioner kroner.

- Det var nemlig tilbage i oktober 2015, at en heldig vinder løb med de 50 mio. kr. i Joker-gevinst. Vedkommende havde købt sin Lotto kupon i Føtex på Frederiksberg, tilføjer pressechefen.

Hos Meny i Haslev kan man nu ikke lige på stående fod huske at have været mellemled på så stor en gevinst før.

En hurtig tur i avisens arkiv viser, at der de seneste år er vundet godt 19 millioner kroner på en Eurojackpot-kupon købt hos OK Plus i Rønnede i november 2018 og så har millionærgarantien - hvor man modtager en million kroner selvom man har 0 rigtige - været på spil to gange i Faxe Ladeplads. Først i oktober 2017 og så igen i januar 2019.

Så helt lokalt er 25,6 millioner kroner ganske vildt - og altså rekord-stort.

Vinderen havde søndag eftermiddag endnu ikke henvendt sig til Danske Spil - eller til Meny i Haslev.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk