

Se billedserie

Da den skotske BMX-stjerne Kriss Kyle skulle optage ekstremsports-filmen »The Land of Everyday Wonder« fik han selv lov at vælge præcis de steder i Danmark, han helst ville køre på. Og når der er frit valg på alle hylder, så er det da ret flot, at valget i tre af tilfældene faldt på sydsjællandske varetegn. I samarbejde med VisitSydsjælland-Møn blev det arrangeret, at Kriss Kyle fik lov at lave stunts på Møns Klint, Færgen Ida og Skovtårnet ved Camp Adventure, og det
- Hvis man kigger på, hvor meget vores attraktioner fylder i filmen, så har vi altså fået meget mere plads end mange af de danske destinationer, som vi normalt sammenligner os med, og så gælder det bare om at binde det hele sammen i forhold til spisesteder, overnatning og transport, siger Martin Bender, direktør i VisitSydsjælland-Møn.
Han tror videoen kommer til at betyde rigtig meget i forhold til at skabe kontakt til de unge, og det er vigtigt, hvis man vil tiltrække turister.
- Hvis de unge får øjnene op for de ting, vi kan tilbyde som destination, kan man håbe på, at de vælger os. Og unge mennesker har ofte også stor indflydelse på, hvor familien tager hen, når der skal vælges feriedestination, siger turisme-direktøren.
Hovedpersonen selv, er da også rigtig stolt at resultatet, og han har været glad for sit besøg.
- Jeg havde været i København, før vi optog filmen, og jeg elskede hvert sekund. Men jeg var blæst bagover over, hvor mange smukke steder der er i resten af landet! Danmark har virkelig meget at tilbyde. Det er uden tvivl af de fedeste steder, jeg har besøgt - og jeg har rejst verden rundt. Så det siger alligevel en del, siger Kriss Kyle.
Du kan se hele videoen under artiklen.
Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, og i Sjællandske Næstved tirsdag den 12. november
Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: www.sn.dk/kobeavis
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her