13. december 2018
- Alt er meldt til politi og forsikring men da man åbenbart ikke kan tage DNA fra en sten, så søger vi folk som har hørt noget omkring Jyllandsvej i Faxe Ladeplads, eller hørt noget fra andre i omegnen da vi meget gerne vil finde den eller disse personer, skriver Bente Buhr Bethnas datter på Facebook.  Foto: Catherina Angela Buhr
gallery icon

Se billedserie

- Alt er meldt til politi og forsikring men da man åbenbart ikke kan tage DNA fra en sten, så søger vi folk som har hørt noget omkring Jyllandsvej i Faxe Ladeplads, eller hørt noget fra andre i omegnen da vi meget gerne vil finde den eller disse personer, skriver Bente Buhr Bethnas datter på Facebook. Foto: Catherina Angela Buhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vidner til farligt stenkast søges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidner til farligt stenkast søges
Faxe - 07. oktober 2018 kl. 14:55
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe Ladeplads: Sent fredag aften lød der pludselig et kæmpe brag inde fra stuen, som fik Bente Buhr Bethnas til at fare derind.

- Man tror først, det er katten, der har væltet noget, men stuen var overstrøet med glasskår, og nede i skuffedariet under væggen lå der en stor sten, som havde smadret lågen til skuffen, fortæller Bente Buhr Bethnas, der bor midt på villavejen Jyllandsvej i Faxe Ladeplads.

Nogen havde kastet en sten ind igennem termoruden, og den havde ramt bagvæggen over skuffedariet cirka fire en halv meter inde i stuen.

- Der har virkelig været fart på den sten, og med sådan et smæld er det bare heldigt, at min mand ikke sad i sin lænestol ved vinduet, som han ofte gør, når han ikke kan sove, for jeg tror ikke, at han havde overlevet at få den sten i hovedet, siger hun og fortæller, at hendes barnebarn heldigvis var kommet i seng.

Bente Buhr Bethnas ved ikke af, at de skulle have nogen fjender, der ønsker at gøre dem ondt. Og hun har umiddelbart to teorier om, hvad baggrunden for stenkastet er:

- Næste morgen var der nogen, der fandt gummihandsker strøet ud over Fredensvej og muligvis også Favrbyvej. Det kan tyde på et indbrudsforsøg, dem er der jo en hel del af i området, heldigvis har vi ikke selv oplevet det. Ellers er det nok hærværk, og der kan have været flere om det, for der var også kastet et råddent æble på vores rude. Det er jo fuldstændigt vanvittigt, så jeg håber, at nogen har set eller hørt noget, der kan lede til, at de ansvarlige stilles til regnskab, for sådan noget gør man bare ikke, siger Bente Buhr Bethnas.

Hun tilføjer, at hendes barnebarn mener, at stenen ligner dem, der ligger på Hylleholtskolens belægning flere steder, så den kan måske stamme derfra.

- Hvis nogen ved noget, så vil jeg opfordre dem til at kontakte politiet, så de kan gå ind i sagen. De kom jo ikke herud, fordi de ikke mente, at der kunne findes DNA-spor på stenen. Det kan der måske i handskerne, eller andet man måtte finde i området, siger Bente Buhr Bethnas.

Politiets telefonnummer er 114, og Bentes datter Catherina Angela Buhr modtager også gerne viden om stenkastet på tefefon 51 88 37 41.

Politiets vagtchef Ole Hald siger til Sjællandske Medier, at de modtog anmeldelsen om stenkastet fredag klokken 22.41.

- Vi får en anmeldelse om hærværk, hvor en rude er knust med en stor sten, som findes inde i stuen, og samtidig er noget af møblementet skadet. Vagtcentralen vurderer, at man ikke vil rykke ud til opgaven. Vi resolverer (beslutter, red.), at vi registrer hændelsen, og så skal de anmelde skaden til deres forsikringsselskab, siger Ole Hald.

- Er det fordi ingen kom til skade, at I ikke rykkede ud?

- Vi prioriterer altid vores ressourcer. Der er tale om en stor sten, og stenkasteren er ikke sikker på, at man ikke rammer en person. Hvis det var sket, så havde sagen haft en helt anden karakter. Det er udfaldet af handlingen, der er afgørende. Man kan godt trække en parralel til stenkastene fra motorvejsbroer, og hvis der tilgår os nye oplysninger, så vil vi naturligvis genoptage sagen, svarer Ole Hald.

- Sagen debattes på Facebook, hvor der efterlyses vidner, men det har ifølge familien ikke ført til noget endnu!

- Det folk selv sætter i værk, har vi meget svært ved at styre, men uden at gå ind i den konkrete sag, kan jeg sige, at omtale og debat kan give os ny viden i en sag, svarer Ole Hald.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk