11. december 2018
Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Velkommen »i de voksnes rækker«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Velkommen »i de voksnes rækker«
Opdateret 15. april 2018 kl. 19:03
Faxe - 15. april 2018 kl. 10:27
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lisbeth Madsen og Henrik Christensen står ved kirkehusets facade ud kom Kirkepladsen.

Håbet er at få et glimt af - og helst hilst på - alle »deres« konfirmander.

- Det er en tradition. Vi kommer også og kigger, når de bliver studenter, siger Lisbeth Madsen.

Hun og Henrik Christensen var klasse-lærere for de unge konfirmander, da de i sidste skoleår gik på Vibeengskolen.

Lørdag formiddags konfirmandhold består nemlig i store træk af de elever, der udgjorde 6.c på Vibeengskolen - for et år siden.

Til hverdag går de unge mennesker nu i én af de seks syvendeklasser på Nordskovskolen og har nye klasse-kammerater; men konfirmationen har de sammen.

Inde i Haslev Kirke har de unge bekræftet deres ja fra dåben - og Gud har bekræftet det, han lovede ved dåben - og lovet, at han også er med, når ungdomslivet begynder.

Nu er det ikke længere barnetroen, der gælder. De unge har taget et oplyst valg - et års undervisning hos præsten - inden den store dag oprandt.

De første uger var det Werner Fischer-Nielsen, der tog imod de unge; siden har Birgitte Saltorp stået for undervisningen.

- Og husk nu, at det heller ikke altid gik efter planen. End ikke en præst som mig kan sørge for at være et perfekt menneske; heller ikke over for Gud. Det kan I heller ikke, men I må ikke fortvivle, når det ikke lykkes. For Gud tilgiver os, mindede Birgitte Saltorp om i sin tale til konfirmanderne.

Dagens tekst til konfirmationen var taget fra Matthæusevangeliet; lignelsen om den unge, rige mand, der har gjort alt det rigtige og gerne vil være sikker på at komme i himlen.

»Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene«.

- Det betyder, at vi er nødt til at opgive lidt af os selv. Vi er nødt til at lade være med noget, vi godt kan li', for at komme tættere på Gud, forklarer Birgitte Saltorp.

- I har f.eks. været nødt til at holde op med at snakke for i stedet at lytte mens vi havde konfirmand-undervisning, tilføjer hun.

I den time, konfirmationen har varet, har mange af konfirmandernes familie-medlemmer også »opgivet lidt af sig selv«. De har nemlig ladet mobiltelefon og kamera blive i lommen. Først da konfirmanderne går ud af kirken sammen med fanevagterne fra FDF og KFUM og præst Birgitte Saltorp, slippes blitz og blænde fri.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Sjællandske Næstved, Dagbladet Køge og Dagbladet Ringsted mandag 16. april.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Det koster en 20'er for en dags-adgang.

Vil du gerne købe nogle af billederne, kan du kontakte kollegerne på service@sn.dk om priser og vilkår

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk