19. november 2017
Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Halmfyr fik fat i for meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Halmfyr fik fat i for meget
Opdateret 23. august 2017 kl. 20:06
Faxe - 23. august 2017 kl. 19:50
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu blev det endelig høstvejr. Med solskin og bare en lille smule vind. Det skal udnyttes til at få det sidste korn i hus inden det bliver dårligt på marken.

Men høstvejr eller ej, så er det høstede korn ved Amagergård ved Store Torøje så vådt, at det har brug for hjælp til at blive tilpas tørt. Det kan man jo så heldigvis løse ved at tænde halmfyret og så varme den kornfyldte lade op ad den vej.

Udfordringen på Amagergård onsdag over middag var at halmfyret fik så meget fat, at der angiveligt røg gnister over i halmstakken ved siden af halmfyret - og måske en smule for tæt på laden med korn.

- Det kan komme til at tage et par timer, for halmen er pakket, forklarer indsatsleder Klaus Simonsen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

- Nu spreder vi det og fylder det med vand. Det vigtigste er, at det ikke får fat i laden lige ved siden af, tilføjer Klaus Simonsen.

Alarmen gik klokken 12.30 onsdag - i første omgang på naturbrand. Et par minutter senere blev varslingen så opgraderet til ... »med fare for bygninger«.

Men heldigvis var det altså en lade fyldt med korn, og ikke et stuehus eller en stald fyldt med dyr, der lå i fare for at blive flammerens bytte.

- Nu kører vi pendulfart med tankvognen herfra til Karise for at hente vand. Jeg har lige ringet efter en tankvogn mere, siger Klaus Simonsen.

- Og så krydser jeg fingre for at vinden forholder sig nogenlunde i ro. Lige da vi kom herud, gik flammerne direkte over mod laden, og det ville godt nok være ærgerligt hvis hele høsten bogstaveligt talt gik op i røg.

Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge torsdag 24. august og i Sjællandske Næstved samme dag.

Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk