21. oktober 2021
Nicoline Bohn Jacobsen (tv) og Simone Amalie Larsen (th) har i denne uge valgt at prøve kræfter med jobbet som hensholdsvis struktør, kloakmester og murer.Foto: Morten Chas Overgaard
gallery icon

Se billedserie

Nicoline Bohn Jacobsen (tv) og Simone Amalie Larsen (th) har i denne uge valgt at prøve kræfter med jobbet som hensholdsvis struktør, kloakmester og murer.Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veninder på byggepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Veninder på byggepladsen

Simone Amalie Larsen og Nicoline Bohn Jacobsen fra 9.a på Nordskovskolen har i denne uge skiftet skoleremedier og tavle ud med beton-blandinger og faldstammer.

Opdateret 06. oktober 2021 kl. 10:36
Faxe - 06. oktober 2021 kl. 10:34
Af Morten Chas Overgaard

Regnen siler ned, og Simone Amalie Larsen og Nicoline Bohn Jacobsen er trukket ind i skurvognen, hvor de gør sig klar til at vende næsen hjem mod Haslev.

Og selvom klokken kun er 15, så har de to piger fortjent at holde fyraften.

- Jeg stod op klokken halv fire, og så mødte vi ind i firmaet klokken kvart i fem. Derfra blev vi kørt herud, og efter Martin lige havde fået et overblik, så blev vi sat i gang, fortæller Simone Amalie Larsen, der sammen med veninden tirsdag havde byttet en skoledag ud med en arbejdsdag som struktør.

Det er virksomheden Svend Erik Larsen A/S, der har strikket forløbet sammen, og de var før sommerferien ude på skoler rundt om i kommunen for at give en introduktion til håndværkerfagene, og ved det lejlighed tilbød de også muligheden for, at eleverne kunne prøve sig af i en række fag, hvis de havde lyst.

- Firmaet var ude på skolen og fortælle om, hvad de laver, og de lagde en del vægt på, at det ikke kun er drenge, der kan blive håndværkere. Og nu er det jo ikke, fordi vi gik og overvejede at blive håndværkere, men det er meget sjovt at prøve, siger Nicoline Bohn Jacobsen, inden hun bliver afbrudt af veninden.

- Jeg har faktisk overvejet en erhvervsuddannelse, for jeg er ikke vild med at sidde stille og lave det samme hele tiden. Så kan jeg bedre lide at komme ud og løse nogle forskellige opgaver, men det var ikke fordi jeg gik med tanken om at blive noget specifikt som for eksempel murer, siger Simone Amalie Larsen.

- Men det er jo det. Du ved ikke om et håndværkerfag er noget for dig, før du har prøvet det, pointerer Nicoline Bohn Jacobsen.

Kvinder i fagene

De to piger er måske ikke de typiske håndværkere - både fordi de går i 9. klasse, men også fordi de begge er kvinder, og håndværksfagene er stadig domineret af mænd - selvom de ikke behøver at være det.

- Sådan historisk set er mænd jo stærkere, men der er også ret meget teknisk arbejde, hvor man skal tænke sig om, og der kan det godt være en fordel, hvis der er kvinder på arbejdspladsen, lyder det fra de to piger, der godt selv har lagt mærke til, at der er ting, der drager mange unge mod gymnasielivet fremfor erhvervsuddannelserne.

- Der er mange, der vælger gymnasiet, fordi det virker som om, der er et rigtig godt sammenhold, og de gør meget ud af at holde fester sammen, hvor man måske fokuserer mere på det faglige på erhvervsuddannelserne, siger Nicoline Bohn Jacobsen.

Sjovt at bygge

De to veninder deltog tirsdag i stuktørarbejdet på den kommende tankstation ved sløjfen i Faxe, og de næste dage står den henholdsvis på kloakreparationer og murerarbejde.

- Vi har snakket lidt om, at det bliver sjovt at køre forbi tanken, når den står færdig, og tænke på, at vi har været med til at arbejde på den. Og i morgen skal vi så ud med en kloakmester, og det tager vi, som det kommer. Det bliver bare sjovt at komme ud at opleve noget, siger Simone Amalie Larsen.

Ifølge Martin Hansen, der har gået sammen med de to piger hele tirsdagen, har de taget opgaverne som de kom, og de har ikke været bange for at få sved på panden, og det er ifølge Carsten Larsen, der er direktør i Svend Erik Larsen A/S hele meningen med at få skoleelever ud og snuse til håndværksfagene.

- Der mangler unge mennesker i branchen, og vi har bemærket, at andre skoler er dygtige til at kapre unge til de gymnasiale uddannelser. Vi vil gerne ud og sælge vores uddannelser, og vi bliver nødt til at vise dem, at det faktisk er nogle spændende job, vi tilbyder, for konkurrencen er stor, og dem, der sidder på hænderne, de vinder ikke, siger han.

Carsten Larsen er glad for at de to piger har sagt ja til udfordringen, for selvom der er kommet flere kvinder i håndværksfagene igennem de seneste år, så er der stadig plads til flere kvinder, og der er også brug for dem.

De håndværksmæssige fag er ikke så fysisk krævende, som de var engang, så kvinder kan sagtens være med, og så tror jeg, det gavner alle arbejdspladser, at der er blandet mænd og kvinder, siger han.

Om Simone og Nicoline ender i et af håndværksfagene er endnu ikke til at sige, men en ting er sikkert - de siger ikke nej uden at have prøvet det.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk