19. oktober 2019
Faxe Kalkbrud er ikke længere kun en perle i lokalbefolkningens øjne. Filmfolk, sangere og rumfartsfolket har også fået øjnene op for stedet.  Foto: Cecilie Hänsch
Faxe Kalkbrud er ikke længere kun en perle i lokalbefolkningens øjne. Filmfolk, sangere og rumfartsfolket har også fået øjnene op for stedet. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vaskeægte rumfart i kalkbruddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vaskeægte rumfart i kalkbruddet
Faxe - 30. december 2018 kl. 12:32
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sangerinden Medina skød sin musikvideo til singlen »Synd for dig« i Faxe Kalkbrud 17. august 2011, hvor hun iført rådyrgevir og et glinsende stjernedækket kostume, hoppede ud i den iskolde, turkisfarvede sø i bunden af bruddet.

arrow Læs også: Fossilet gik for 1600 kroner

I foråret 2017 optog sangeren Christopher videoen til »Naked« samme sted med den smukke skuespiller Sus-Noreen Wilkins som elskerinde.

Og i december 2017 fik Hlynur Pálmasons film »Vinterbrødre« premiere med Elliott Crosset Hove, Simon Sears, Victoria Carmen Sonne og Lars Mikkelsen i de bærende roller, samt ikke mindst et større antal ansatte hos Faxe Kalk, der medvirkede som statister i det kridhvide univers, hvor hele filmen foregår.

- Det er en meget speciel film og samtidig en meget smuk film. Vi er et privatejet kalkbrud, hvor der - som et af de meget få steder i hele verden - er offentlig adgang, imens industrikalken brydes, siger Faxe Kalks produktionsdirektør Klaus Rønholt.

- Vi tager heller ikke nogen penge for, at der bliver lavet film herude, men det er klart, at vi gerne vil vide, hvornår der foregår organiserede aktiviteter. Det skal der være aftaler omkring, og jeg har faktisk ikke hørt noget fra folkene bag Star Wars-filmen længe. Det er spændende, hvordan det går, siger Klaus Rønholt.

Raketmotorer testes
Det er dog ikke kun filmmagernes fiktive verden, der tiltaler entreprenør fra nær og fjern.

I den nordlige del af Faxe Kalkbrud er der et afspærret område, hvor der testes vaskeægte raketmotorer til kommercielle satellitopsendelser i det engelske rumfartsfirma Orbex.

Raketterne bygges i Hvidovre, og Orbex har modtaget midler fra både det britiske og det europæiske rumagentur, samt fra EU.

Desuden har Danmarks største venturefond, Sunstone, lagt penge i projektet, som i sommeren 2018 havde rejst knap 262 millioner kroner til at udvikle rakkerne, der vil kunne sende kommercielle mini-, og nanosatellitter i kredsløb omkring jorden.

Når raketterne er klar er det meningen, at de skal opsendes til 1.250 kilometers højde fra et rumfartscenter i Sutherland i det skotske højland.

Den tekniske direktør i Orbex er Kristian von Bengtson, der er en af Danmarks største kapaciteter inden for rumfart med en fortid hos NASA i USA.

Han er også kendt fra samarbejdet med nu morddømte Peter Madsen i Copenhagen Suborbitals rumprojekt fra 2010 til 2014.

Region Sjælland har i 2017 og 2018 givet tilladelser til, at Orbex tester raketmotorerne i perioder på op til fem sekunders varighed.

Testene er foretaget i 2017, mens der i 2018, ifølge Klaus Rønholt, ikke er udnyttet nogen af de tilladte 20 testdage.

- Jeg har indtryk af, at de vil opbygget et nyere og større testanlæg, og så går de i gang igen, siger Klaus Rønholt.

arrow Kommune og museum sætter sjælden koral på auktion
17. januar 2019 kl. 10:22 Opdateret: kl. 14:22
arrow Stor film-satsning optaget i en galakse ikke så fjernt herfra ...
15. december 2018 kl. 08:08 Opdateret: kl. 22:33
arrow Video: Galaktisk krig i Faxe Kalkbrud
15. december 2018 kl. 07:57 Opdateret: kl. 22:32
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk