7. maj 2021
Elever fra Sofiendalskolen flagede folketingsvalget i gang.
gallery icon

Se billedserie

Elever fra Sofiendalskolen flagede folketingsvalget i gang.
Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valget blev flaget i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valget blev flaget i gang
Opdateret 18. juni 2015 kl. 13:29
Faxe - 18. juni 2015 kl. 12:12
Af Nikolaj Rasch Skou

Anne-Grete Tudvad og hendes mand Ulf Lindow var først i køen til Faxe Kommunes største afstemningssted i Sofiendalskolens Festsal for næsten 6.000 stemmeberettigede.

Og dér havde de stået en rum tid.

- Vi troede, at valgstedet åbnende klokken 8, så vi har været her længe, men der var heldigvis varm kaffe, siger Ulf Lindow og storsmiler, da han godt selv kan se komikken i, at han som Det Radikale Venstres valgkredsformand burde kunne huske, at valgstederne altid åbner klokken 9.

arrow Læs også: Dansk Folkeparti vandt - også i Faxe
En forventelig valgkamp

Så kommer en skoleklasse med Dannebrog i hænderne ind i valglokalet og sammen med dem valgstyrerformand Dorte Nybjerg (V), der ringer med klokken præcis klokken 9 og holder en kort tale, hvor hun siger, at vi i dag fejrer demokratiet.

Men før valghandlingen kan begynde skal to vælgere kontrollere, at både valgurner og samtlige valgbokse er tomme.

Da alt er godkendt ringer Dorte Nybjerg med klokken igen, så den efterhånden temmelig lange kø af vælgere kan bevæge sig imod valgbordene, hvor stemmesedlerne bliver udleveret af lokalpolitikerne Mogens Stillhoff (SF), Nellie Bradsted (V), Nadia Bruun Thurø (Ehl.) og folketingskandidat Jeannie Thorving Hansen (S).

- Hvad mener du om valgkampen?

- Den har været, ligesom den skulle være, svarer Marianne Asmussen, da hun som den første kommer ud af valglokalet.

- Der har godt nok været meget valgkamp. Men det er som det plejer at være, siger Lykke Bredahl, da hun har været inde for at stemme.

- Vi har lidt travlt, for nu skal vi til Rønde Højskole på Djursland for at hente vores yngste, siger Ulf Lindow.

Og straks der er stemt, skynder de sig ud til campingvognen for at sætte kursen mod Jylland med campingvognen bagpå.

- Vi var i Toscana indtil få dage før valget, hvor Bjarne Hendrichsen fra Stevns varetog mine forpligtigelser i valgkredsen, siger han.

- Det var en skøn tur. Vi havde 30 grader dernede, så det er koldt at komme hjem til Danmark, siger Anne-Grete Tudvad, før de ruller af sted.

arrow Dansk Folkeparti størst i Faxe og Stevns
18. juni 2015 kl. 23:52 Opdateret: kl. 00:04
arrow Færre kom forbi stemmeboksen
18. juni 2015 kl. 21:18 Opdateret: kl. 21:23
arrow Billeder og video: Flæsk samler folket!
18. juni 2015 kl. 19:16 Opdateret: kl. 00:05
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk