22. oktober 2018
Genrefoto
Genrefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung mand fundet kvæstet i grøft - vidner efterlyses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung mand fundet kvæstet i grøft - vidner efterlyses
Opdateret 21. januar 2018 kl. 14:02
Faxe - 21. januar 2018 kl. 09:04
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdateret klokken 14:
Meldingen fra Køge Sygehus er, at mandens skader er mindre end frygtede og at han bliver udskrevet i løbet af søndagen.

Forbipasserende fandt søndag morgen ved 6.20-tiden en ung mand kvæstet i en grøft ved Vemmetoftevej.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Vi ved ikke, hvor længe den unge mand har ligget i grøften. Men han nåede at sige, at han var blevet påkørt, inden han blev kørt til behandling på Køge Sygehus, forklarer Ehm Christoffersen, vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Han var ved bevidsthed, da han blev fundet, men meldingen fra sygehuset er, at han har det meget skidt nu, tilføjer Ehm Christoffersen.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi vil meget gerne i kontakt med vidner, der kan have set, hvad der er sket på Vemmetoftevej tidligt søndag morgen.

Den unge mand lå sammen med sin knallert i grøften, da han blev fundet.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på tlf. 114 døgnet rundt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk