18. september 2021
Systematik og flere penge. Så skal Steen Petersen (DF), der det seneste år har været formand for "Udvalget til analyse af sagsbehandlingen på det sociale område" ikke bede om så meget mere. Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Systematik og flere penge. Så skal Steen Petersen (DF), der det seneste år har været formand for "Udvalget til analyse af sagsbehandlingen på det sociale område" ikke bede om så meget mere. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg: Skab noget systematik i sagsbehandlingen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Udvalg: Skab noget systematik i sagsbehandlingen
Faxe - 23. juli 2021 kl. 07:15
Af Cecilie Hänsch

Hvordan sikrer vi bedre sagsbehandling. Hvordan minimerer vi antallet af fejl. Hvordan hjælper vi borgeren bedst gennem systemet. Udvalg kommer med ni anbefalinger, men ét ord går igen.

Systematik. Faste procedurer. Tættere samarbejde. Faglig sparring og støtte. Dialog.

- Der er ni anbefalinger i uprioriteret rækkefølge, men spørger du mig, så er den første anbefaling om systematisk supervision den vigtigste.

Byrådsmedlem Steen Petersen (DF) har det seneste år været formand for et såkaldt paragraf 17 stykke 4-udvalg med titlen »Udvalget til analyse af sagsbehandlingen på det sociale område.«

Med sig har han haft en håndfuld faste udvalgsmedlemmer, og så 12 eksterne gæster, der hver med deres viden om det sociale område er kommet med input.

Af de 12 eksterne gæster har en god håndfuld deres daglige gang i Faxe Kommune. Udefra er kommet Pia Lohse fra 3F, Anders Guldhammer fra Dalby, Tanja Hestkjær Kristensen, Torunn Laksafoss og Hasse Jensen.

- Én ting er jo, hvad man selv mener, der kan være et behov for at kigge på. Noget andet er, når man bliver kigget på udefra, siger Steen Petersen.

Og det er sagsbehandlingen på det sociale område nu altså blevet.

- Det er vigtigt for mig og for resten af udvalget at understrege, at det her ikke handler om at pege fingre af en medarbejder eller af medarbejderens indsats. Det handler netop om at se, hvor vi kan rette arbejdsgangene til, så de bliver mere optimale. For medarbejderen og for borgeren, siger Steen Petersen.

Og det er her, ordet systematik står øverst på i hvert fald Steen Petersens ønskeliste.

- Vi har i udvalget flere gange talt om betydningen af, at der gives relevant supervision til sagsbehandlerne. Det er vigtigt, at der sker så få fejl i sagsbehandlingen som muligt, og det er altså lettere, hvis man kontinuerligt får supervision, siger Steen Petersen.

Faste procedurer for sags-overdragelse er også på ønskelisten. Tættere samarbejde på tværs af afdelinger, faglig sparring og støtte mellem sagsbehandlerne og mellem sagsbehandlerne og chef-niveauet - og dialogbaseret feedback fra borgerne.

- Det kan være noget så banalt som at der er en kollega eller en leder, der minder om, at man husker partshøring og svarfrister. Det er virkelig vigtigt for borgeren, der sidder på den anden side og venter på svar, at man ikke skal vente i månedsvis, fordi man måske egentlig bare er blevet glemt, siger Steen Petersen.

Brug netværket

Han og udvalget ønsker sig også, at de såkaldte netværks-anbringelser fremover benyttes oftere end i dag.

- Det er enormt indgribende i et barns og i en families liv at barnet bliver anbragt uden for hjemmet. Men hvorfor dog flytte barnet til den anden ende af landet, hvis vi kan være med til at skabe mere trygge rammer ved at etablere en netværks-anbringelse, spørger Steen Petersen.

Han og udvalget peger desuden på, at et højt antal sager per sagsbehandler øger risikoen for fejl.

- Og den fejl, der måske nok er lille på papiret, den kan have store konsekvenser for borgeren, der måske venter på et svar, der aldrig kommer, eller som får et afslag på et forkert grundlag, siger Steen Petersen.

At der generelt tales om budgetter, der ikke slår til, mener han kræver en politisk løsning.

- I min optik er der i byrådspolitik for mange store drenge, der godt kan lide at lege med maskiner og bygge ting og klippe snore. Der skal overføres nogle ressourcer fra vores alt for store anlægsbudgetter og til vores drift, erklærer Steen Petersen.

Han og resten af udvalget til analyse af sagsbehandlingen på det sociale område fremlægger deres arbejde og de ni anbefalinger for økonomiudvalget på et møde i slutningen af august.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk