22. oktober 2021
Trine Petersen, Kirkepladsens Blomster i Haslev, står for dekorationen af Haslev og den kongelige buket i anledning af 150  års jubilæet. 	Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Trine Petersen, Kirkepladsens Blomster i Haslev, står for dekorationen af Haslev og den kongelige buket i anledning af 150 års jubilæet. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trine får byen til at blomstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Trine får byen til at blomstre

Den lokale blomsterbinder har haft travlt. Hun står nemlig for blomsterdekorationerne til det royale besøg i Haslev i dag.

Opdateret 11. oktober 2021 kl. 11:02
Faxe - 11. oktober 2021 kl. 10:56
Af Kathrine Harvey

- Måske kommer jeg til at tage nætterne i brug. Det kan meget vel tænkes. Nu må vi se.

Trine Petersen var fredag ved at planlægge slagets gang i weekenden.

Hun ejer Kirkepladsen Blomster i Haslev og har fået til opgave at udsmykke scenerne til mandagens royale besøg af kronprinsparret til fejringen af Haslevs 150 års stationsbyjubilæum - et år forsinket på grund af corona.

Trine Petersen skal også binde den officielle buket, som H.K.H. Kronprinsesse Mary får overrakt ved besøget.

- Jeg har selvfølgelig kigget lidt på, hvilken type blomster og farver, der er brugt af andre i buketter til hende, men ellers har jeg tilladt mig at gå mine egne veje. Jeg har fået frit spil af kommunen, som er dem, der har hyret mig ind til at lave dekorationerne og buketten, og de har givet mig frie tøjler - inden for rimelighedens grænser, selvfølgelig, griner Trine Petersen.

Trine Petersen, Kirkepladsens Blomster i Haslev, står for dekorationen af Haslev og den kongelige buket i anledning af 150 års jubilæet. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Hun har faktisk prøvet det før. At binde en royal buket. Det var ved et firmabesøg i Glostrup, hvor H.K.H. Prinsesse Marie deltog.

Men der er som bekendt sjældent begivenheder, der kræver nøjagtig den samme buket, så kreativiteten får også denne gang frit spil.

En helt særlig rose

Lørdag ankommer de blomster, Trine Petersen har bestilt via sin leverandør i Holland og som skal bruges til opgaven. Blomsterne har leverandøren nøje udvalgt på auktion.

- Jeg synes, kronprinsessen ser ud til at kunne lidt af alle farver, når man ser på det tøj, hun har på. Jeg var inde og søge på, om hun havde en rose opkaldt efter sig, og det havde hun, men det er en haverose, og de findes ikke som afskåret. Ellers havde jeg valgt den i buketten. Men jeg har fundet en anden, der ligner den utrolig meget, og som er flot gullig også. Den har jeg bestilt med fra Holland, siger Trine Petersen.

Hun skal ud over buketten også lave dekorationer til trappen ved stationen, lamperne ved trappen og til gavlen på det gamle posthus.

Trine Petersen, Kirkepladsens Blomster i Haslev, står for dekorationen af Haslev og den kongelige buket i anledning af 150 års jubilæet. Foto: Jørgen C. Jørgensen

- Det er her, jeg har fået at vide, at kronprinsparret ankommer, så gavlen skal også udsmykkes med blomster, konstaterer Trine Petersen.

- Og i både blomster og dekorationerne vil jeg forsøge at være tro mod den årstid, vi er i. Jeg synes, det har sin charme, at man som blomsterbinder holder sine årstider, selv om vi praktisk talt kan få fat i alle slags blomster på alle tider af året. Så i dekorationerne på mandag vil der for eksempel være bær i. Jeg skal lave kranse til lamperne og til gelænderet på trappen ved stationsbygningen og nogle store dekorationsopsatser med blandt andet pink og orange gladiolus og georginer. Her vil der også være solsikker og en speciel orange rose i, fortæller Trine Petersen.

Den røde tråd

Selve buketten, der skal overrækkes, skal bindes lidt særligt.

- Det kan ikke være som i en almindelig buket. Håndtaget, som er det stykke, man normalt ville sætte i vand, bliver klippet ned, så stilkene er fem centimeter lange og så bliver de trådet op. Så skal trådene samles - det er lidt samme koncept som ved et bryllup. Resultatet skal blive et pænt håndtag, som ikke er for tungt, samtidig med, at buketten bliver harmonisk, siger Trine Petersen.

Hun har besluttet sig for ikke at lægge sig fuldstændig fast på, hvordan buket og dekorationer skal ende med at se ud, men der vil være en rød tråd i både dekorationer og buket, afslører hun forud for weekendens arbejde.

Trine Petersen, Kirkepladsens Blomster i Haslev, står for dekorationen af Haslev og den kongelige buket i anledning af 150 års jubilæet. Foto: Jørgen C. Jørgensen

- Det hele kommer jo også an på, hvilke blomster jeg kan få hjem. Måske kan de ikke levere dem, jeg har bestilt, og så må jeg jo alligevel finde på noget andet. Men jeg vil gerne lave noget med store armbevægelser. Blomsterne skal kunne ses på land afstand, for der kommer formentlig til at være tilskuere, som ikke kan komme helt tæt på festlighederne. De skal også kunne se udsmykningen, synes jeg, siger Trine Petersen.

Dekorationerne bliver sat op på de udvalgte placeringer i Haslev tidligt mandag morgen, så de er klar til det royale besøg.

Et skulderklap

Hun glæder sig over, at kommunen har valgt at bruge en lokal blomsterbinder til opgaven.

- De kunne jo have valgt alle mulige andre, men de har valgt os til opgaven. Det er et flot skulderklap, og jeg vil bestræbe mig på at levere et godt resultat, siger hun.

Trine Petersen, Kirkepladsens Blomster i Haslev, står for dekorationen af Haslev og den kongelige buket i anledning af 150 års jubilæet. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Hun fortæller, at butikken i øjeblikket har mange ordrer, blandt andet til coronaudskudte konfirmationer og bryllupper.

- Vi var nogle af de butikker, der oplevede et godt opsving under coronaen, fordi folk begyndte at sende blomster og gavekurve til fødselarer og lignende, når nu de ikke selv kunne komme ud og give en gave. Vores branche er faktisk en del af dagligvarebranchen, og det betød også, at vi slet ikke blev lukket ned. Dét priser vi os lykkelige for i dag, for vi ved, at rigtig mange butikker har kæmpet for at holde skindet på næsen. Så ja, vi har travlt i øjeblikket, men det har vi nu haft hele tiden, og vi er glade for at have travlt, siger Trine Petersen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk