23. juni 2018
- Der er altså nogle ting, hvor vi ikke bare kan sige: Det kan godt være, at loven siger dét, men jeg synes noget andet. Hvis vi når derud, så er vi ude på et skråplan, som jeg synes er helt uacceptabelt, sagde Knud Erik Hansen på byrådsmødet. Forinden havde byrådet haft en hed debat om samarbejdet mellem udvalg og administration i forbindelse med behandlingen af grusgravssagen fra Bjerrede. Foto: Cecilie Hänsch
- Der er altså nogle ting, hvor vi ikke bare kan sige: Det kan godt være, at loven siger dét, men jeg synes noget andet. Hvis vi når derud, så er vi ude på et skråplan, som jeg synes er helt uacceptabelt, sagde Knud Erik Hansen på byrådsmødet. Forinden havde byrådet haft en hed debat om samarbejdet mellem udvalg og administration i forbindelse med behandlingen af grusgravssagen fra Bjerrede. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere borgmesters opråb efter hed byrådsdebat: Hvor er respekten henne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere borgmesters opråb efter hed byrådsdebat: Hvor er respekten henne?
Faxe - 14. juni 2018 kl. 13:09
Af Kathrine Harvey
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En Voldsom debat på onsdagens byrådsmøde om arbejdsgangen mellem udvalg om administration i forbindelse med grusgravssagen fra Bjerrede fik tidligere borgmester og nuværende gruppeformand for Socialdemokratiet Knud Erik Hansen til at rejse sig og tale dunder om at respektere kommunale medarbejderes arbejde.

Et ændringsforslag fra Venstres gruppeformand Michael Rosendahl om at følge administrationens indstilling, som blev fremsat fordi Vejdirektoratet havde send t en afgørelse i sagen, blev i øvrigt enstemmigt vedtaget af byrådet, trods splittelse i teknik- og miljøudvalget forud for sagens drøftelse i byrådet.

Knud Erik Hansens opråb kom i forbindelse med byrådets vedtagelse af et nyt, opdateret kodeks med en række punkter, som alle i byrådet nu forpligter sig på at overholde.

- Jeg har særligt behov for, ikke mindst efter debatten i dag, at fremhæve punkt 12 og 13. Punkt 12: At fremme et godt arbejdsliv for politikere og ansatte, hvor begge parter omtaler hinanden med respekt, og med anerkendelse af de respektive roller. Jeg tør godt at sige, at hvis ikke man har været tæt på medarbejderne længe, så drømmer man ikke om, hvor hårdt det er for medarbejdere, at få stillet spørgsmålstegn ved deres kompetencer og intentioner. Vi har i vores kommunen enormt mange velkvalificerede, pligtopfyldende og seriøse medarbejdere.

- Vi skylder dem i den grad at behandle dem med respekt. Ja, vi kan da godt have andre holdninger end embedsmændene. Ja, det er klart, at når der er tale om sagsfremstillinger, hvor der bliver lagt muligheder frem, som embedsmændene anbefaler, og hvor der er andre muligheder, der ligger inden for lovens rammer, så har vi ikke bare en mulighed for at mene noget andet, så er det også vores pligt at sige det, hvis vi mener noget andet. Det er vi blevet valgt til. Men hvis der er tale om sager, hvor administrationen laver juridiske vurderinger og henholder sig til love og regler, så er det fuldstændig undergravende for vores system, hvis ikke vi respekterer den rådgivning, vi får. Som flere har været inde på i dag, så er det helt grundlæggende for demokratiet, sagde han.

Netartiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge og DAGBLADET Ringsted torsdag 14. juni, og i Sjællandske Næstved fredag 15. juni.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Det koster en 20'er for en dags-adgang.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk