
14. og 15. juni 2019 forvandles Haslev igen til et festmekka for musik- og festivalelskere.
De første tre navne på kunstnere, der giver koncert, blev afsløret på Haslev Festdages Facebook-side mandag formiddag.
Her stod der, at U2-coverbandet Die Herren og Freddie Mercurys pendanter i Queen Machine gæster festdagene.
Det samme gør Steffen Brandt og »drengene« i TV-2.
Nyheden om de tre bands blev vel modtaget blandt festdagenes Facebook-fans.
- Woooow! Fedest! Så bliver det ikke meget større, skriver en af dem.
Billetterne til festdagene er allerede i handlen nu. De koster 375 kroner, hvis man køber dem inden 1. maj 2019.
Man kan læse mere om salgssteder for billetter o.l. på haslevfestdage.dk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her