14. august 2020
Skolelederne ser fremad, men påpeger, at besparelserne giver konkrete forringelser. Foto: Nikolaj Rasch Skou
Skolelederne ser fremad, men påpeger, at besparelserne giver konkrete forringelser. Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolebestyrelser ser fremad trods sparekrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolebestyrelser ser fremad trods sparekrav

Besparelser for ni millioner kroner skal findes på skoleområdet, og det får konsekvenser, mener skolernes bestyrelser.

Faxe - 26. juli 2020 kl. 07:34
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Manglende faglig specialundervisning, aflyste arrangementer som for eksempel hytteture, efterårskoncerter eller skole-tri og forflyttelser og afskedigelser blandt personalet i både skoler og sfo'er er bare nogle af de mulige konsekvenser, det vil få, når skolerne skal finde ni millioner kroner på budgetterne i år.

Det fremgår af en mail, som skolebestyrelserne på kommunens skoler tilbage i maj sendte til både administrationen og politikerne, efter det kom frem, at skolerne tilsammen skulle spare ni millioner kroner på deres drift.

Mailen resulterede umiddelbart ikke i nogen reaktion, og derfor sendte de tre skolebestyrelser samme mail igen i juni. Her fik den børn- og læringsudvalget til at gå i dialog med skolebestyrelserne for at forklare nogle af bevæggrundene for nødvendigheden af besparelserne.

Formand i udvalget, Mikkel Dam (LA) har sammen med centerchef Henrik Reumert udarbejdet en liste med forskellige områder, hvor skolerne tilbyder en service, som ikke er besluttet politisk, og det betyder, at der heller ikke er afsat penge til det.

- Meget slående står der i redegørelsen, at det er ikke den endelige liste, for vi kan risikere at finde mere. Det er hamrende beklageligt og useriøst ud over alle grænser, for når man bruger penge på ting, der ikke er budgetteret med, så ved man ikke, hvad man har af ressourcer til at prioritere fagligheden med, fortæller Mikkel Dam.

Ekstraregning til skolerne
Ifølge Michael Særslev Rasmussen, der er formand for skolebestyrelsen på Vestskolen er der dog tale om en ekstraregning mere end en egentlig besparelse, og han peger på, at skolernes budgetter egentlig gik op, inden skolerne blev bedt om selv at betale de støttetimer, der er forbundet med projektet »Børn i Fællesskaber« - en regning, der kom bag på skolerne.

- Vi sidder i februar med et budget, der egentlig går op, men i forbindelse med »Børn i Fællesskaber« skal støttetimerne pludselig lægges ud på skolerne. Vi får at vide af Marianne Hoff Andersen, at skolelederne har fået at vide, at skolerne fremover selv skal finde penge til støttetimerne, men sjovt nok er der ingen af dem, der har regnet det med i deres budgetter, og der er heller ingen af dem, der har fortalt det til deres skolebestyrelser? Det har jeg meget svært ved at tro på, siger Michael Særslev Rasmussen.

Han fortæller, at regningen for støttetimer løber op i de ni millioner, som skolerne er blevet bedt om at finde på budgetterne, men han understreger også, at det ikke er en løsning at droppe hverken »Børn i Fællesskaber« eller projektet »Fælles om Forebyggelse«.

- Alle er enige om, at det her er de rigtige projekter, og det på længere sigt bliver rigtig godt, men hvad sker der de næste to år for de nederste 25 procent i den almene skole? De lander lidt mellem to stole, fordi de ikke er dårligt nok stillede til at modtage specialundervisning, og den almene skole skal spare på ekstraundervisning, lyder det fra Michael Særslev Rasmussen, der samtidig påpeger, at den skolernes situation på den korte bane kan have en negativ indflydelse på kommunens bosætnings-strategi og ambition for kvalitet i undervisningen på den lange bane.

Ser fremad
Ifølge Mikkel Dam har der dog i mange år været uorden i skolernes økonomi i sådan en grad, at selvom budgetterne har set ud som om de var i balance, så har der været områder, der har fået lov til at løbe økonomisk løbsk, og det er sat skolelederne i en umulig situation.

- Vores ledere har været sat i en lortesituation, fordi de ikke vidste, hvad de havde at gøre med, men de har også været med til at opbygge det her monster. Det er nemt at pege fingre, men nu er vi i gang med et stykke arbejde, der går ud på at komme frem til et gennemsigtigt system, der kommer elevernes trivsel til gode, og der synes jeg, at skolerne bidrager rigtig positivt, siger han.

Michael Særslev Rasmussen er ærgerlig over den ekstraregning, som skolerne skal finde penge til, men han er alligevel glad for, at politikerne nu arbejder sammen med skolerne, for at forsøge at skabe en fremtid med mere økonomisk vished.

- Nu er vi i dialog med politikerne, og vi tror på fremtiden. Vi har et godt samarbejde, og nu er kommunen gået i gang med at rydde op, og der skal simpelthen styr på økonomien siger han.

Det er endnu ikke 100 procent fastlagt, hvad skolernes handlingsplaner vil få af nøjagtig betydning for serviceniveauet på de forskellige skoler.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk