21. maj 2019
Nytårsløbet plejer at tiltrække rigtig mange nytårsfriske løbere. Arkivfoto
Nytårsløbet plejer at tiltrække rigtig mange nytårsfriske løbere. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal 2019 starte med en god vane?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal 2019 starte med en god vane?
Faxe - 14. december 2018 kl. 14:50
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nytåret fejres traditionelt med masser af god mad, kølig champagne og sprød kransekage til den søde tand. Men i stedet for at tøffe rundt derhjemme i campinghabitten og lade op til aftenens strabadser kan man få en flyvende start på året i Løbeklubben Sibirien.

Som altid er der nemlig nytårsløb den 31. december klokken 10 i skoven cirka en kilometer nord for byskiltet i Faxe Ladeplads, og det er en oplagt mulighed for at finde ud af, om 2019 skal være året, hvor man begynder at løbe.

- Det er rigtig hyggeligt, og man får lige hilst på de andre løbere, og så er det jo en god anledning til at overveje, om nytårsfortsættet skal være, at man begynder at løbe, siger Michael Ibsing, der er bestyrelsesformand i Løbeklubben Sibirien.

Det koster en flad tyver at deltage, men så er der også et glas champagne inkluderet. Man kan selv vurdere om dagsformen er til en tur på fem eller ti kilometer, og hvis humøret ikke er til åndenød og høj puls, så er der også råd for det.

- Der er mange, der har svært ved at løbe, så vi har også gå-hold, og motionsmæssigt er der faktisk ikke den store forskel på om man går eller løber, siger Michael Ibsing.

Nytårsløbet plejer at række rigtig mange deltagere, og nogle kommer helt fra Nordsjælland for at starte året med en frisk tur, der byder på både skov og havudsigt. Men selvom løbeturen er det centrale i klubbens nytårstradition, så er det alligevel det sociale, der trækker i de mange løbere.

- Der er mange, der starter på at løbe af sundhedmæssige årsager, men alle undersøgelser peger på, at folk bliver ved på grund af det sociale sammenhold. Man kan jo dybest set bare løbe en tur alene den 31. december, men det der er så skønt ved løbere er, at de er lidt ligesom lystfiskere - historierne bliver lidt bedre, når først man er kommet i mål, siger Michael Ibsing.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk