3. august 2021
Brede smil hos trioen her. Heldigvis kunne sidste skoledag fejres uden mundbind!
gallery icon

Se billedserie

Brede smil hos trioen her. Heldigvis kunne sidste skoledag fejres uden mundbind!
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Eleverne fejrede sidste skoledag i Bonbonland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Eleverne fejrede sidste skoledag i Bonbonland

Når man møder Snehvide ved bordebænkesættet og de fem Dalton-brødre foran Viktor Vandorm, så ved man, at det ikke er en helt almindelig dag i BonBon-Land.

Opdateret 21. juni 2021 kl. 17:55
Faxe - 21. juni 2021 kl. 17:53
Af Kathrine Harvey

300 elever fra Faxe Kommune - flere af dem klædt flot ud, som traditionen foreskriver - havde sat hinanden stævne i Bonbonland for at tage afsked med hinanden efter ni års skolegang sammen.

Det plejer at være skumfest på Møllevangskolens boldbaner, men de sidste to år har SSP i samarbejde med skolerne og kommunen måtte finde alternative måder af holde arrangementet på pga. corona. Sidste år fik alle kommunens afgangselever en billet til biografen, og i år var det altså Bonbonland, der dannede rammen om den helt specielle dag,

- Det vigtigste var jo, at eleverne kunne holde deres sidste skoledag på en festlig måde. Traditionen er, at alle elver, på kryds og tværs af skoledistrikter mødes denne ene dag til fælles afsked, og det er faktisk så fin en tradition, som langt de fleste af leverne støtter op om. I år har eleverne fået frie hænder til selv at arrangere, hvad de skal lave sidste skoledag, og mange har valgt at tage i Bonbonland, fortæller Laura Vestina Andréa (S), formand for SSP-styregruppen.

Det er, som altid, SSP, der er tovholder på arrangementet, og SSP-konsulent Christian Dose Jørgensen glæder sig da også over, at det er blevet muligt at holde sidste skoledag for eleverne.

- Det er en vigtig tradition at holde i hævd. Det er en dag, hvor vi sammen viser, at vi godt kan hygge og have det festligt med hinanden uden at der er alkohol involveret. Jeg ved godt, at mange af eleverne skal til fest i aften, men her er det forældrene, der overtager ansvaret, forklarer Christian Dose Jørgensen.

Dalton-brødrene aka Oliver Køppen, Benjamin Andersen, Magnus Rostof, Emil Hagmann og Cornelius Nielsen er i fuld gang med at prøve forlystelserne.

- Altså det her er en bedre dag, end vi frygtede, siger Benjamin Andersen, og Magnus Rostof giver ham ret:

- Det er sjovt nok, men vi mangler selvfølgelig skummet.

Christian Dose Jørgensen og resten af SSP-holdet håber at kunne byde næste års afgangselever velkommen tilbage til sidste skoledag på Møllevangskolens matrikel, oplyser de.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk