21. august 2019
Schæferne stilles over for mange forskellige opgaver. Foto: Lene Frøkjær Thorsen
gallery icon

Se billedserie

Schæferne stilles over for mange forskellige opgaver. Foto: Lene Frøkjær Thorsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schæferhundene indtager Rønnede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schæferhundene indtager Rønnede
Faxe - 18. juli 2019 kl. 10:24
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden den 2.-4. august arrangerer den lokale schæferhundeforening - Kreds 8 Rønnede - det årlige Hovedavlsskue »HAS 2019«. Det er Schæferhundeklubben for Danmarks største årlige begivenhed, og der er lagt op til nogle dage med fuld fart på i schæferhundens tegn. Det hele foregår i området omkring Rønnedehallen, der har rigtig gode faciliteter til at rumme udstillingen og de mere end 1000 tilskuere, som man forventer vil lægge vejen forbi.

Over 200 hunde bliver udstillet og fremvist på bedste vis, og det er noget af et syn, der kan opleves. Både at se landets flotteste hunde, men også at opleve det show, der foregår for at få vist hunden fra sin allerbedste side. Der bliver råbt, klappet, hujet og løbet rundt om ringen for at kalde hundene op, for hver en placering tæller i »DM for udstilling af schæferhunden«.

Deltagerne kommer fra hele landet, og her er også hunde fra Sverige, Norge, Tyskland og Holland.

For de gæster, som har langt at køre, bliver er der mulighed for at overnatte på en campingplads ved området, og man arrangerer også en festaften for ca. 150 mennesker, som sammen fejrer deres fælles interesse - foreningslivet omkring schæferhunden.

- Siden februar måned har vi i kredsen knoklet for at få løst denne store opgave at arrangere et skue som det her. Det er fuldstændig frivillige hænder, som står bag, og der er lagt rigtig mange timer i arbejdet, fortæller Lene Frøkjær Thorsen.

- Derudover er vi også meget afhængige af alle vores sponsorer, som har hjulpet økonomisk med at få det til at løbe rundt, for der er ingen tvivl om, at hver en krone skal vendes. Nu glæder vi os alle til at få skudt det hele i gang og åbnet pladsen både for udstillere og besøgende.

- Vi håber også, at mange helt udefra vil kigge forbi, for de her småtossede hundeejere, som brænder så meget for det, de laver, er altså noget, som skal opleves, fortæller Lene Frøkjær Thorsen, der sammen med skueleder Jan Kvist er en af de bærende kræfter bag HAS.

Tilmeldingen lukkede den 5. juli 2019, men man kan stadig komme forbi om lørdagen og få udstillet sin schæferhund i udstillingen »Fru Jensen Hund«, som er et tiltag for at få langt flere hundefolk til at gøre forsøget i ringen. Her er det mere uforpligtende, og man får både gode råd, vejledning og en bedømmelse med af dommeren.

Både stævne og parkering er gratis, og der vil være rig mulighed for at købe både mad og drikke samt kigge og købe hundeudstyr, foder og meget mere på de mange stande.

Man kan læse meget mere om skuet på www.has2019.dk - eller Facebook »HAS 2019«.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk