18. september 2021
Politiinspektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver lover, at politiet følger udviklingen. Foto: Anders Ole Olsen
Politiinspektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver lover, at politiet følger udviklingen. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Satudarah flytter ind: - Det er aldrig positivt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Satudarah flytter ind: - Det er aldrig positivt

En afdeling af rockerklubben Satudarah MC er flyttet ind på Finlandsgade i Haslev, hvor der i løbet af den forgangne weekend var en del aktivitet.

Faxe - 30. juli 2021 kl. 17:19
Af Morten Chas Overgaard og Nikolaj Rasch Skou

Sidste weekend kunne naboer til ejendommen på Finlandsgade 27A i Haslev observere 10-20 mænd, der byggede en mur foran bygningen, der tidligere har huset et Bandidos-klubhus.

Ifølge avisens kilder skulle der denne gang være tale om medlemmer af den Hollandske Rockerklub Satudarah, der skulle være flyttet ind på adressen, og det bekræfter en talsmand fra Satudarah:

»Jeg kan bekræfte, at vi er flyttet til Haslev. Her har vi ligget i et stykke tid. Vi faldt for den skønne natur og den venlige lokalbefolkning. Vi ønsker fremadrettet en god dialog med vores naboer og den øvrige lokalbefolkning. Derudover ønsker vi blot fremadrettet at dyrke vores fællesskab og køre motorcykel. Skulle folk have bekymringer om vores tilstedeværelse eller spørgsmål, er de velkommen til at ringe på døren eller skrive til vores mail, da vi ønsker at opretholde den gode dialog med lokalbefolkningen og vores naboer«, lyder det i en e-mail fra Satudarah MC.

Holder øje

Borgmester Ole Vive (V) er ikke begejstret for udsigten til at have en rockerborg liggende indenfor kommunegrænsen, og han understreger, at der fra kommunen side vil blive holdt øje med, at alle regler bliver overholdt.

- Vi er bekendt med, at medlemmer af Satudarah er flyttet ind i Finlandsgade i Haslev, efter at de gennem noget tid har forsøgt at etablere sig på andre adresser i området. Det er aldrig positivt, at medlemmer af bander, der har kriminelle aktiviteter, bosætter sig i et lokalområde. Vi kommer som kommunal myndighed til at holde øje med, at bygningslovgivningen overholdes. Jeg ved, at politiet via bandepakken har nogle særlige muligheder i forhold til banders klubhuse, siger Ole Vive og henviser til politiet for en uddybning af dette.

Politiinspektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, står for at efterforske organiseret kriminalitet, og han fortæller, at politiet ligeledes vil holde øje med adressen i Haslev.

- Vi har fået tilsvarende oplysninger, og det undersøger vi selvfølgelig nærmere. Vi kan dog forvisse borgerne om, at vi følger udviklingen og eventuel kriminalitet, der måtte udspringe fra adressen, tæt. Vores fokus er altid, at borgerne i området ikke skal føle sig utrygge, og det vil vi gøre alt, der står i vores magt for at sikre, siger Kim Kliver.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk