23. juni 2021
Trækløveret her kommer også til at samarbejde i Finn L. Davidsen fremover. Før var Sarah Nielsen (i midten) praktikant, men Louise Houengaard (tv) og Stine Rix (th) og resten af virksomheden var så glade for hendes arbejde, at hun nu har fået et fast job her.
Trækløveret her kommer også til at samarbejde i Finn L. Davidsen fremover. Før var Sarah Nielsen (i midten) praktikant, men Louise Houengaard (tv) og Stine Rix (th) og resten af virksomheden var så glade for hendes arbejde, at hun nu har fået et fast job her.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sarah skabte sit job gennem praktik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sarah skabte sit job gennem praktik
Faxe - 09. maj 2021 kl. 13:58
Af Kathrine Harvey

Multimediedesigner-studerende Sarah Nielsen har gjort sig selv uundværlig for firmaet efter et praktikophold Finn L. & Davidsen/VVSPlus.

En stor succeshistorie. Sådan beskriver Louise Houengaard, der er marketingchef hos Finn L. & Davidsen/VVS Plus, indledningsvist samarbejdet med praktikanten Sarah Nielsen.

- I sender studerende med ben i næsen ud til os, og Sarah har knoklet fra dag ét, og hun har fundet sig selv. Hun har faktisk skabt sit eget job hos os. Det er et stort skulderklap til Sarah og til multimediedesignuddannelsen hos Zealand, siger Louise Houengaard.

Stine Rix har som marketingkoordinator i firmaet også arbejdet tæt sammen med Sarah Nielsen gennem praktikforløbet:

- Vi har haft stor glæde af Sarahs tekniske viden og evner. Hun har været supereffektiv i opbygningen af en ny hjemmeside. Hun har udvist stor interesse i vores virksomhed og har bare været en helt naturlig del af teamet fra dag ét, siger hun.

Fastansat

- Sarah er kommet med gode ideer til vores visuelle udtryk og har vist nye måder at anskue og arbejde med styling af en hjemmeside på. Det har gjort en stor forskel for processen. Vi er så heldige, at Sarah har lyst til at blive hos os, så vi har netop indgået aftale med hende om en fastansættelse efter endt uddannelse.

Og praktikanten selv har også haft en god oplevelse.

- Finn L. & Davidsen/VVSPlus har været et virkelig godt sted at være i praktik. Jeg følte virkelig, at jeg blev inkluderet i deres hverdag og havde muligheden for at komme frem med mine ideer. De går virkelig op i, at deres ansatte har det godt, og at man har det godt sammen med hinanden, fortæller Sarah Nielsen.

It i højsædet

Hun har været så glad for sit praktiksted, at hun har nomineret det til Årets Zealand Praktik.

Finn L. & Davidsen/VVSPlus har fingeren på den digitale puls og går forrest i branchen til gavn for både kunder og ansatte.

- Selvom man er en håndværksvirksomhed, betyder data utrolig meget. Vi har meget fokus på IT, og det er lige fra installatøren med iPad til de nye trends med nye relationer og nye måder at handle på. VVSPlus muliggør, at vi er ude hos kunderne hurtigere end tidligere, fordi hele processen foregår online frem til opgaveudførelsen, og så skal de ikke vente længere end 24 timer på at få et tilbud. Vi oplever også, at vi bedre kan kombinere de bløde og hårde værdier nu i forhold til vores kunder,siger Louise Houengaard.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk