20. november 2018
Ren Nostalgi har optrådt mere end 300 gange siden 2012. Nu opløses orkesteret efter den sidste koncert 6. november i Kirkehuset.
gallery icon

Se billedserie

Ren Nostalgi har optrådt mere end 300 gange siden 2012. Nu opløses orkesteret efter den sidste koncert 6. november i Kirkehuset.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ren Nostalgi stopper snart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ren Nostalgi stopper snart
Faxe - 11. september 2018 kl. 11:46
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det hele begyndte med en koncert under Haslev Kulturnat i 2012, og tirsdag den 6. november efter spisningen klokken 17.30 giver Ren Nostalgi deres sidste koncert ved Paraplyaftenen i Kirkehuset i Haslev.

arrow Læs også: Forrygende Ren Nostalgi

Det meldte orkesteret ud samme sted på den seneste Paraplyaften i denne uge, hvor kirkens sanger Betty Gregers Arendt og hendes søster Astrid Gregers Jensen medvirkede og fik hele den fyldte sal til at rulle og synge med på »Mormors Kolonihavehus« og Benny Andersens »Det er godt at ha´ en rigtig ven«.

Og aftenen afsluttedes med »Go´ nu nat« og »Skuld gammel venskab rejn forgo«, men 6. november er det altså uigenkaldeligt slut:

- Den ene af os ville rejse lidt mere, andre ville bruge tiden på noget andet, og der var enighed om, at vi skulle opløse gruppen, siger koordinator Günther Celler.

Han fortæller, at det er blevet til mere end seks års musikalsk samvær med mere end 300 arrangementer på Sjælland og de omliggende grusgrave, heraf 23 Paraplyaftener i Haslev Kirkes og Café Paraplyens regi.

- Paraplyaftnerne har været meget populære og drevet af en masse frivilliges store indsats. Både hvad angår måltidet, serveringen og den musikalske underholdning. Overskuddet fra aftnerne er gået til Café Paraplyen, men aftnerne har også været specielt henvendt til brugere af Café Paraplyen, som har haft deres eget reserverede bord igennem alle årene. Det har dog været et meget bredt publikum, som har søgt Paraplyaftnerne, fortæller Betty Gregers Arendt.

- Paraplyaftnerne stopper i deres nuværende form efter 6. november, men vi er i gang med at nytænke konceptet og vender tilbage med nye planer efter en kort pause, tilføjer hun.

- Vi vil gerne takke Ren Nostalgis trofaste publikum, Haslev Kirkehus, Ellen Faber, Peter Arendt, Betty Gregers Arendt, Astrid Gregers, de mange frivillige, som gjorde Paraplyaftener til årets højdepunkter for os, siger Günther Celler og fortæller, at Ren Nostalgi netop har indspillet en afskeds-CD, der kan købes ved bestilling hos ham på telefon 22 34 97 43 senest mandag den 1. oktober.

arrow Hygge til årets sidste Paraplyaften
05. november 2015 kl. 16:18 Opdateret: kl. 19:36
arrow 180 mennesker til Paraplyaften i Kirkehuset
28. februar 2014 kl. 13:12 Opdateret: kl. 14:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk