14. juni 2021
Medarbejderne betyder alt, siger købmand Claus Nielsen, Rema 1000 i Rønnede - så selvfølgelig skulle en del af de 45 ansatte, med på fødselsdagsbilledet.   

Foto: Torkild Svane Kraft
gallery icon

Se billedserie

Medarbejderne betyder alt, siger købmand Claus Nielsen, Rema 1000 i Rønnede - så selvfølgelig skulle en del af de 45 ansatte, med på fødselsdagsbilledet. Foto: Torkild Svane Kraft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rema 1000 i Rønnede runder de første 10 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rema 1000 i Rønnede runder de første 10 år
Faxe - 09. juni 2021 kl. 10:26
Af Torkild Svane Kraft

Hvor blev de 10 år af, sagde købmand Claus Nielsen, da Haslev-Faxe Posten kiggede indenfor i anledningen af, at Rema 1000 fylder 10 år den 11. juni.

Men det er altså 10 år siden Claus Nielsen åbnede dørene for de første kunder, og lige siden er kunderne strømmet til. Så mange, at forskellige udvidelser har fundet sted.

Den første udvidelse var af parkeringspladsen. Der var simpelthen ikke plads til de mange biler, hvorfor det blev nødvendigt at købe nabohuset, rive det ned og lave en meget større parkeringsplads.

Indenfor begyndte det også at knibe med pladsen, så for tre år siden blev butiksarealet udvidet med 250 kvadratmeter, så der nu er 900 kvadratmeter - og dertil kommer lager, kontorer og personalefaciliteter.

Også på medarbejdersiden er der sket meget. Den er tredoblet på de 10 år, så Claus i dag har 45 ansatte - og desuden er åbningstiden udvidet, så Rema 1000 i Rønnede nu har åbent alle dage fra kl. 7 til 21.

Medarbejderne betyder alt

Når man spørger købmanden om hvorfor det er gået så godt med Rema 1000 i Rønnede, falder svaret promte: Det skyldes medarbejderne. Gode medarbejdere betyder alt. Har de det godt, så går butikken godt.

- Men selvfølgelig betyder beliggenheden og det stærke Rema 1000-koncept da også meget, siger Claus Nielsen.

I Rema 1000 er man selvstændig købmand. Rema ejer bygningerne, mens Claus ejer alt inde i butikken. Med andre ord er der tale om et franchise-forhold.

I anledningen af 10 års fødselsdagen er der ekstra stærke tilbud i butikken, ligesom der vil være en konkurrence.

Claus Nielsen bor selv i Rønnede. Kort efter butikken åbnede flyttede han til Rønnede - nærmere bestemt på Gl. Næstvedvej. Her bor han sammen med sin kone Isabelle, der også arbejder i butikken, og deres tre børn. Eller kone er endnu ikke det rette ord, for Isabelle og Claus er ikke gift, men det bliver de til august...

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk