21. november 2017
23 unge fra faxe Ungdomsskole har blandt andet været på tre dages på trekkingtur i Vietnams smukke natur. Foto: Faxe Ungdomsskole
gallery icon

Se billedserie

23 unge fra faxe Ungdomsskole har blandt andet været på tre dages på trekkingtur i Vietnams smukke natur. Foto: Faxe Ungdomsskole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejsebrev fra Vietnam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejsebrev fra Vietnam
Faxe - 18. april 2017 kl. 15:32
Af Kathrine Harvey
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vi ankom til Hanoi lørdag eftermiddag. Rejsen er gået godt. At komme til Hanoi var en ret vild oplevelse. Der er mennesker og trafik alle vegne! De unge lærte dog hurtigt at begå sig - og er nu godt modige og rutinerede. Det var planen, at vi i lørdag skulle på cykeltur. Det har vi droppet af sikkerhedsmæssige årsager«.

Sådan indleder Maja La Cour Brandt og hendes medrejsende fra Faxe Ungdomsskole beretningen om 23 ungdomsskolelever og deres første møde med en helt ny kultur.

Fredag inden påske tog holdet af sted til Vietnam - på ungdomsskolens allerførste rejse til en kultur, der er markant anderledes end den danske. Især madkulturen glædede flere af de unge, avisen talte med inden de rejste, sig til at opleve.

Og de unge skulle da også igennem en såkaldt food challenge, hvor menuen stod på små helstegte krabber, kogte snegle, græshopper, fårekyllinger, andetunger, frøer, hønsefødder og ikke mindst den vietnamesiske delikatesse: halvt udruget, kogt andefoster.

»Seks ud af de 23 unge gennemførte at spise alle tingene. Derudover gennemførte alle tre voksne selvfølgelig«, skriver Maja La Cour Brandt.

Liv Rasmussen, der er med på turen, fortæller, at maden smagte ok ... »men det var ikke så appetitteligt. Konsistensen af andetungerne var nok det værste ...«

Emil Bengtsson var anderledes kæk i sin bemærkning. Han synes madoplevelsen var »mega fed«, og at det var sjovt at smage andefostre.

Der er dog delte meninger, da flere havde det meget svært med andefosteret. Og »Emil var den, der var tættest på at kaste op«, lyder afsløringen i rejsebrevet.

De unge har fået dannet nye venskabsbånd med vietnamesiske unge, som de mødte under besøg på Nguyen Sieu School i Hanoi og de har udfordret sig selv fysisk med tre dages trekking i den kuperede vietnamesiske natur.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge tirsdag 18. april og i Sjællandske Næstved onsdag 19. april.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk