9. juli 2020
- Forsøg at skelne mellem det, du aktivt kan gøre noget ved, og det, du ikke kan ændre. Hjernen er indstillet til at løse problemer, men må gerne holde fri fra dem, der ikke kan løses, siger psykolog Sally Sølund.
- Forsøg at skelne mellem det, du aktivt kan gøre noget ved, og det, du ikke kan ændre. Hjernen er indstillet til at løse problemer, men må gerne holde fri fra dem, der ikke kan løses, siger psykolog Sally Sølund.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykolog om ny hverdag: - Træk vejret dybt ned i maven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykolog om ny hverdag: - Træk vejret dybt ned i maven
Opdateret 18. marts 2020 kl. 21:42
Faxe - 18. marts 2020 kl. 14:12
Af Nadia Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange mennesker oplever, at deres hverdag er blevet ændret drastisk i løbet af den seneste uge.

Oplevelsen at skulle være hjemme de næste 14 dage, kan være meget forskellig, og følelsen af at være rastløs, ensom, energiforladt og trist er helt normale måder at reagere på, fortæller psykolog Sally Sølund fra Psykologhuset i Haslev.

Sally Sølund oplever selv i sin praksis, at det ikke nødvendigvis er bekymring for selve sygdommen, virusset Covid-19, som fylder hos klienterne - men at det i ligeså høj grad handler om de praktiske foranstaltninger nu og bagefter.

- Det er meget de praktiske overvejelser der fylder, hos dem jeg møder, for eksempel: Hvad skal der ske med mit job? Eller hvilken indflydelse får det på samfundet og virksomhederne på længere sigt? Det sender også nogle ud i nogle større eksistentielle tanker, som er svære at forholde sig til, forklarer hun og opfordrer til, at man accepterer de psykiske reaktioner, man oplever.

- Bliver du ked af det, føler du uro eller bliver overvældet, så er det også okay. Hvis du konstaterer, at du er energiforladt en dag, så læg dig på sofaen og flad ud. Det er også fint. Mange lever til dagligt stressede liv, så det kan være udmærket at give sig selv noget ro i den her periode.

Accepter tingene

Det kan også hjælpe at acceptere, at man ikke kan ændre tingenes tilstand.

- Meget er uvist i denne tid, og ingen af os kan forudse, hvad effekterne bliver. Så forsøg at skelne mellem det, du aktivt kan gøre noget ved, og det, du ikke kan ændre. Hjernen er indstillet til at løse problemer, men må gerne holde fri fra dem, hvis de ikke kan løses

Fokuser på kroppen

En måde man kan hjælpe rastløsheden væk, kan være at fokusere på kroppen i stedet for, fortæller hun.

- Brug din rastløshed ved at være fysisk aktiv, gå en tur, arbejd i haven eller gør hovedrent, foreslår hun.

- Hvis hjernen ikke ved hvad den skal bruge tid på, så er det her overtænkningen kan komme. Så fjern fokus ved at bruge din krop. Du kan også lave træningsøvelser på dit stuegulv.

Få frisk luft

Det gælder også om at bruge naturen, og komme lidt ud, også for børnenes vedkommende.

- Få noget dagslys. Det gavner psyken og holder vores døgnrytme på plads. Kom udenfor og træk vejret. Børnene har også godt af at komme ud, så de får brændt noget krudt af, og ikke bliver helt indebrændte.

Træk vejret

Hvis du mærker uro eller angst, så kan er det altid en god idé at ty til åndedrættet, forklarer psykologen videre.

- Man har længe vidst at åndedrættet har stor effekt på vores velvære. Så træk vejret dybt ned i maven. Det beroliger en del af hjernen, der hedder amygdala, som er det område af hjernen, hvor stress- og frygtresponsen igangsættes.

Flyt dit fokus

At flytte fokus er generelt et gennemgående tema, der kan hjælpe dig, fortæller psykologen.

- Det er generelt godt at dele bekymringer. Det kan hjælpe også at tale om det, som er godt, noget som vi kan grine af, eller hvad vi glæder os til at lave sammen når der igen er »udgangstilladelse«.

Du kan også hjælpe dig selv, ved at give andre mennesker din opmærksomhed.

- Spørg ind til dine medmennesker. Det fjerner fokusset fra dig selv og dine bekymringer, men det hjælper også dem omkring dig. Desuden kan give en god og opløftende følelse at være noget for andre.

Tag kontakt til andre

- Her er elektronikken din ven. Mange er vant til at skrive beskeder til hinanden i stedet for at ringe op. Brug den ekstra tid på at ringe op til hinanden. Det kan også hjælpe på ensomheden, fortæller hun.

- Kom ud af huset elektronisk, du kan »oppe« kontakten til andre, ved at ringe til dem. Det er noget, nogle glemmer, at de kan. Du kan bruge videoopkald, så du også kan se dine venner og familie, siger Sally Sølund.

Sov noget mere

Hun påpeger også, at en rytme og struktur i hverdagen kan være noget mange vil have glæde af.

- Få en rytme op at stå, gå i seng i ordentlig tid. Der er mange mennesker, der ikke får sovet nok i hverdagen. Sov en time ekstra, hvis du er en af dem. Det vil du også få det bedre af, opfordrer psykologen.

Overvej dit liv

Sally Sølund gør også opmærksom på, at selvom hele situationen er uvant, kan den samtidigt også åbne døre for, at tingene kan gøres på en anden måde i hverdagen.

- Overvej, om der er ting du kan og vil ændre. Nu du alligevel bliver opfordret til at være så meget som muligt hjemme. Tænk over, om der er noget du savner i dit liv og brug tiden til at prioritere, hvad der er vigtigst for dig. Skal dit arbejdsliv tage en ny drejning? Vil du gerne dyrke nærværet med familie og venner eller have flere dybe samtaler med din partner? Det kan være en gave, at få klarhed over, hvad du gerne vil med dit liv på den anden side af nedlukningen, forklarer Sally Sølund.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk