18. oktober 2021
René Bugge Bertramsen er stolt af pop-up-uddannelsen, der er den første af sin slags i Danmark.

Foto: Torkild Svane Kraft
René Bugge Bertramsen er stolt af pop-up-uddannelsen, der er den første af sin slags i Danmark. Foto: Torkild Svane Kraft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pop-up-uddannelser er en bragende succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Pop-up-uddannelser er en bragende succes
Faxe - 07. oktober 2021 kl. 13:24
Af Morten Chas Overgaard

Der har de seneste måneder været meget politisk fokus på de danskere, der af den ene eller anden årsag står uden for arbejdsmarkedet, men hvor mange har travlt med at pege fingre, så prøver VUC Storstrøm at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet eller ind i en uddannelse.

En af værktøjerne er den såkaldte pop-up-uddannelse, som åbnede i Kultunariet i Haslev tilbage i maj måned for at imødekomme behovet for voksenuddannelse for folk, der har for langt til VUC i Faxe.

Pop-up-uddannelsen skal i korte træk hjælpe borgere med enten at vælge en uddannelse eller med at finde ud af, hvad de mangler af fag for at kunne få et givent job.

- Når folk kommer ind til os, starter vi med at tage en personlig, motiverende samtale, hvor vi finder ud af, hvad borgerens mål og interesser er. Vi bruger en spil-platform, der hjælper folk til at se forskellige muligheder, og derefter laver vi sammen en plan, som de kan printe ud og for eksempel tage med til møde på jobcenteret, fortæller René Bugge Bertramsen, der er uddannelseschef på VUC Storstrøm.

Test skræmmer nogle

Siden pop-up-uddannelserne startede, har medarbejderne gjort sig nogle vigtige erfaringer, som har været med til at udvikle tilbuddet i en positiv retning.

De har for eksempel lært, at det ikke altid er smart at teste folks færdigheder til at starte med, for det kan nemlig skræmme folk væk.

- Når vi laver borgerens uddannelsesplan, så plejer vi at teste deres færdigheder inden for de fag, de skal bruge, men for nogle er det en dårlig oplevelse. Nogle borgere har måske været væk fra uddannelsessystemet i lang tid, og hvis de føler, at det første, der skal ske, er, at de skal testes, så kan det godt virke afskrækkende, siger René Bugge Bertramsen og fortsætter:

- Folk, der ikke er så gode til dansk, engelsk eller måske matematik, de ved godt, at de er dårlige til det, og det behøver de ikke en test til at fortælle dem. I stedet prøver vi forsigtigt med noget digital undervisning, der giver dem en hurtig succesoplevelse, så de får øjnene op for, at de faktisk godt kan lære noget. Derefter kan vi så tale med dem om, hvad det videre forløb skal være, siger han.

Praktisk hjælp

Sideløbende med uddannelsesforløbene har pop-up-uddannelsen også tilbudt danskundervisning og ordblindeuddannelse, og en af styrkerne ved filialen i Haslev er ifølge René Bugge Bertramsen, at den kan få lov til at være det, den skal være.

- Vi ligner ikke den gængse uddannelsesinstitution. Vores vejleder, der underviser er også uddannet socialvejleder, så han kender systemet, og han ved, hvad der ligger af stopklodser. Han flytter perspektivet fra at tale om uddannelse til at lytte til borgeren. Nogle af dem, der kommer hos os, finder noget, der interesserer dem, og så vil de bare gerne i gang. Og hvis de så ikke ved, hvordan de skal søge et job eller uddannelsen, eller de mangler noget så simpelt som et buskort for at kunne komme frem og tilbage, så hjælper vi dem med det. På den måde kan man sige, at vi har mindre fokus på en bestemt uddannelsesform og mere fokus på at hjælpe folk med de udfordringer, der står mellem dem og en plads på arbejdsmarkedet, siger han.

Der har været godt med besøgende i Haslev, siden pop-up-uddannelsen åbnede, og faktisk har det været så god en historie, at René Bugge Bertramsen i slut oktober er inviteret ind for at tale til en konference i Undervisningsministeriet, hvor han skal fortælle om projektet.

En af styrkerne ved pop-up-uddannelsen er nemlig, at den i princippet kan etableres alle steder, hvor der er lokaler til det, så der er intet, der står i vejen for, at en lignende løsning kan udrulles i resten af de af landet byer, hvor der er behov for det.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk