28. januar 2020
Michael Christensen var første stedfortræder og blev fast medlem af Faxe Byråd for Det Konservative Folkeparti, da Ivan Lilleng sagde endeligt farvel til politik i sommeren 2019.
Michael Christensen var første stedfortræder og blev fast medlem af Faxe Byråd for Det Konservative Folkeparti, da Ivan Lilleng sagde endeligt farvel til politik i sommeren 2019.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikernes hjørne: - Det går jo nok alt sammen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikernes hjørne: - Det går jo nok alt sammen!
Faxe - 07. december 2019 kl. 14:10
Af Michael Christensen (K), medlem af Faxe Byråd
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg er født og opvokset ude på landet mellem Ringsted og Haslev, og da jeg i sin tid skulle videre fra folkeskolen, fik jeg den vurdering, at jeg var »egnet« til at gå på gymnasiet.

Grunden til at jeg nævner dette, er at det ikke lå i kortene, at jeg skulle tage en studentereksamen. Min far gik i skole til han var 14 år og kom i lære som gartner. Min mor ligeledes, og hun kom ud at tjene på en gård som 15-årig.

Ingen i min familie havde tidligere taget en studentereksamen, men som den ældste i en søskendeflok på tre drenge fik jeg hermed prædikatet som »egnet«.

Således uvidende om, hvad jeg egentlig gik ind til eller uden egentligt at overveje alternativer, kom jeg på Haslev Gymnasium og tog den studentereksamen. Ikke med noget bestemt formål for øje, men mere fordi der i det lå muligheder, og flere døre nok ville åbne sig for mig.

Jeg tog derefter en højere handelseksamen, kom i lære som kontorassistent i en ingeniørvirksomhed, tog en HD fra Handelshøjskolen i København, og jeg har derefter i forskellige virksomheder arbejdet med økonomi og regnskab i alle årene derefter.

Hver gang jeg efter et par år skiftede job, var det med henblik på at afprøve nye muligheder - noget mere spændende.

Jeg har altid vægtet værdien om den personlige frihed højt, og det gælder også arbejdslivet. Da jeg på et tidspunkt forelagde min hustru, at jeg kunne få et spændende job tilbudt i Stockholm, var hun heldigvis med på det, og vi flyttede uden megen tøven. Vi havde nu heller ikke fået børn endnu på det tidspunkt.

Nu har vi så boet mellem Haslev og Rønnede i 21 år, og tre børn er kommet til. Men der er mange tilfældigheder, som er skyld i, at det netop er gået, som det er gået. Og det er jo netop tilfældighedernes spil, som man skal være åben over for.

Nogen gange er man bare nødt til at tro på det og så kaste sig ud i det. Det burde jeg måske slet ikke sige som økonom, men jeg tror på, at vi som mennesker har brug for at opleve noget ukendt og engang imellem prøve noget nyt. Mit motto har da også altid været »at det går jo nok alt sammen«. Og det er da også gået indtil videre.

Jeg er blevet et engageret menneske. I min opdragelse har jeg fået med mig, at det er vigtigt at tage sig af hinanden og sine medmennesker. Fællesskabet er vigtigt, og hvem har lige brug for en hjælpende hånd.

Det er jo klart, at det på et tidspunkt må føre ind i politik, men før det har jeg været involveret i forskelligt foreningsarbejde, som formand for børnenes daginstitution, formand for friskolens bestyrelse, formand for menighedsrådet osv.

Tiden er nu blevet den knappeste faktor i livet. For der skal stadig være tid til familien og fritidsinteresserne. Og fritidsinteresser har jeg mange af.

Jeg har i mit voksne liv interesseret mig meget for vin. På en lidt nørdet måde vil mange nok sige. Ud over selvfølgelig at smage på den, har jeg altid lige skulle læse lidt om druerne, om området og forstå etiketten, og det hele blev registreret i min Access-database.

Det foregår i dag i en onlineversion, men stadig lige omhyggeligt. Og jeg tager stadig til alle de smagninger, som jeg kan finde tid til og til den årlige vinfestival i Luxembourg, når vi besøger gode venner dernede.

Jeg har gået til madlavning på Rolloskolen hos Bent Haagen i flere år, og selv om det er blevet sjældnere, at jeg deltager i den daglige madlavning, bliver jeg stadig betroet tjansen med julemiddagen med brune kartofler, hjemmelavet rødkål og brun sovs lavet på andefedt og fløde.

Der er også blevet tid til noget slægtsforskning. Det er dog meget tidskrævende, så det er lagt lidt på hylden til senere, men det har været spændende at komme indtil videre 13 generationer tilbage i tiden til starten af 1600-tallet. Det er dog blevet noget nemmere i dag med onlineadgang for kirkebøger og folketællinger.

Alle har en historie, og alle har noget at byde ind med.

Her har jeg så givet et lille indblik i, hvem jeg er, og hvad jeg ellers går og beskæftiger mig med. Jeg kunne også have nævnt, at jeg har gået til stepdans, finsk og hebræisk, men det gemmer vi til en anden gang.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk