20. september 2018
Det er ren viljestyrke, når Nellie Bradsted udfører en gennembrydning - for man kan ikke øve sig uden at det gør umanerligt ondt. Foto: Rune Brandt Hermansson
Det er ren viljestyrke, når Nellie Bradsted udfører en gennembrydning - for man kan ikke øve sig uden at det gør umanerligt ondt. Foto: Rune Brandt Hermansson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker med sort bælte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker med sort bælte
Faxe - 13. marts 2018 kl. 11:20
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var en smule ømhed hist og pist søndag, og Nellie Bradsted fik fri fra mandags-træningen.

- Men onsdag er jeg på igen, siger Nellie Bradsted.

Lørdag blev hun - som den første kvinde i Haslev Karate Klub Bushinkans 40-årige historie - gradueret til sort bælte.

- Det har taget ti år. Men det stoppe aldrig. Karate handler også om hele tiden at blive bedre. Du kan altid perfektionere det, og der ligger rigtigt mange timers træning bag det sorte bælte. Nørj, hvor er jeg glad for det - og stolt over det, siger Nellie Bradsted.

Gradueringen tager i omegnen af to timer og fandt sted ved kampsports-lokalet ved Haslev Hallerne lørdag 10. marts.

Haslev Karate Klub Bushinkan tæller nu 4-5 kæmpere med sort bælte.

- I klubbens historie har 12 kæmpere fået sort bælte, tilføjer Martin Frederiksen.

Han er Nellie Bradsteds kæreste - og i denne sammenhæng også den træner, der stod for gradueringen.

- Men det gjorde bestemt ikke gradueringen lettere, konstaterer Nellie Bradsted.

Hun er til hverdag administrativ leder på Vestskolen i Haslev - og byrådsmedlem for Venstre og formand for socialudvalget.

Men gradueringen blev bestået, og nu er det »rigtige« sorte bælte bestilt hjem fra Japan.

- Det bælte, jeg fik på lige efter gradueringen var et helt sort bælte. Men nu, hvor jeg har bestået, så har jeg bestilt et, hvor mit navn er broderet ind sammen med klubbens navn, Bushinkan, fortæller Nellie Bradsted.

Skulle andre have lyst til at gøre Nellie Bradsted kunsten efter, så er det bare at gå i gang. Nellie Bradsted begyndte til karate for 10 år siden, da en knæskade satte en stopper for »et liv« som håndboldspiller.

- Og når politik og valgkamp har ligget oveni træning, så har jeg trænet i weekenderne i stedet, siger Nellie Bradsted.

Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge tirsdag 13. marts og i Sjællandske Næstved onsdag 14. marts.

Du kan købe adgang til at læse hele dagens avis på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Det koster 20 kroner for en dags-adgang.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk