9. juli 2020
Politiet arbejder hele tiden på at kunne rykke hurtigere ud.
Politiet arbejder hele tiden på at kunne rykke hurtigere ud.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet har fokus på responstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har fokus på responstid
Faxe - 27. september 2017 kl. 16:04
Af Morten Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I kølvandet på debatten om utryghed i Haslev har der været kritik af politiets responstid, og det er ifølge vicepolitikommissær og leder af lokalpolitiet i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Allan Holm en ting, man arbejder på at forbedre.

arrow Læs også: Politiet skærer et minut af responstiden - om året

Patruljerne bevæger sig rundt i hele politikredsen, og Haslev er ikke det eneste sted, der er brug for politiets indsats.

- Vi kigger både på antallet af anmeldelser, og hvad det er for nogle anmeldelser, og ud fra det vurderer vi, hvor det er bedst at placere patruljerne. Nogle tidspunkter giver større udfordringer end andre, og der er også andre beværtninger i politikredsen, der kræver patruljernes bevågenhed, så det er hele tiden en vurdering af, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at patruljerne befinder sig, siger Allan Holm.

Politiet har efter overfaldet på Lars Rasmussen torsdag morgen været massivt til stede i Jernbanegade i weekenden, og der er blevet uddelt flere bøder, men hvis politiet skal kunne forbedre deres udrykningstid, gælder det ifølge Allan Holm om at anmelde vold og utryghed, hver gang det sker.

- Jeg kan kun opfordre folk til at anmelde alle episoder, når de sker, så vi har mulighed for at reagere på det. Vi kan ikke vurdere, hvor stort behovet for tilstedeværelse er, hvis vi ikke bliver gjort opmærksom på det, og der er desværre en generel tendens i samfundet til, at man ikke anmelder alle episoder i nattelivet, siger han.

42-årige Rasko Cukic, der er dørmand på Bykroen i Haslev, foreslog i en artikel i DAGBLADET tirsdag, at man skulle gøre brug af et privat vagtværn for at holde ro i Jernbanegade, men det skal man passe på med ifølge politilederen.

- Man skal være opmærksom på, hvilket signal man sender. Det kan skabe mere utryghed end tryghed, hvis folk har opfattelsen af, at der er behov for private vagtværn, og det kan også give folk en følelse af, at de måske selv skal blande sig. Vi vil hellere have, at man med det samme ringer til os, for vi er uddannede i at håndtere den slags situationer, siger Allan Holm.

arrow Dialogmøde: Politiet ikke selv tilfredse med egen responstid
06. oktober 2017 kl. 15:10 Opdateret: kl. 15:10
arrow Politidirektør vil møde borgerne
25. september 2017 kl. 16:13 Opdateret: kl. 18:21
arrow Responstiden øges
12. juli 2012 kl. 16:00 Opdateret: kl. 16:00
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk