23. september 2020
Warny holdt tale ved åbningen, og det var tydeligt, at dem, der plejer at komme på Perlen, glæder sig til at bruge de nye lokaler. Foto: Morten Chas Overgaard
gallery icon

Se billedserie

Warny holdt tale ved åbningen, og det var tydeligt, at dem, der plejer at komme på Perlen, glæder sig til at bruge de nye lokaler. Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Perlen flyttede endelig ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Perlen flyttede endelig ind
Faxe - 14. september 2020 kl. 13:32
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solen strålede, og det samme gjorde øjnene hos de mange mennesker, der dagligt kommer i værestedet Perlen, da socialudvalgets formand Nellie Bradsted (V) sammen med formand for brugerforeningen, Claus Cubbin, torsdag kunne klippe snoren til de spritnye omgivelser på Frederiksgade 6 i Haslev.

Brugerne af værestedet har siden 2017 måttet klemme sig ind i de midlertidige lokaler i Jernbanegade, hvor der var toilet i gården, men i de nye lokaler er der nu endelig plads til udfoldelse.

- Vi har tidligere holdt fællesspisning i de gamle lokaler, men her har vi jo mulighed for at samle brugerne fra både Perlen og Værestedet 76F i Faxe, og det kan være med til at samle folk. Derudover har vi også fået den store røde bil, så vi kan køre brugere af de to væresteder på besøg hos hinanden, fortæller Claus Cubbin, der er rigtig tilfreds med de nye lokaler.

Nellie Bradsted agerede bartender ved bordet med sodavand, og hun var også i et fabelagtigt humør.

- Dengang, jeg var helt ny i byrådet, var der snak om at lukke Paraplyen, og der dukkede en af brugerne op og fortalte om sin fortid som misbruger, og hvad det gjorde for ham og hans familie, at han havde et sted, hvor han kunne tale med andre. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig, og siden da har det virkelig ligget mig på sinde, at vi har nogle gode væresteder i kommunen. Perlen lå for lang tid i de midlertidige lokaler i Jernbanegade, og derfor er det rigtig dejligt, at de nu kan få de her rammer, lød det fra udvalgsformanden.

Åben for forslag
De seneste måneder er for brugerforeningen gået med at forberede åbningen af værestedet i de nye lokaler, men corona har - som med alt andet - stukket en kæp i hjulet på planlægningen.

Derfor håber Claus Cubbin på at brugerne vil være med til den sidste del af planlægningen - nemlig aktiviteterne.

- Vi har selvfølgelig ting på programmet, men det er jo brugerne, det handler om, og derfor vil vi rigtig gerne høre fra dem, der har idéer til aktiviteter, som vi kunne tilbyde, siger han.

Ingen ringbind
En af dem, der kommer til at nyde godt af de nye omgivelser er Warny, der også holdt tale ved åbningen. Han har en fortid som selvstændig erhvervsdrivende og familiemenneske, men en skilsmisse sendte ham ud i en krise, der endte på et opholdssted i Faxe.

- Min sagsbehandler foreslog mig, at jeg tog ned på et værested, men det skulle jeg i hvert fald ikke. Jeg havde opfattelsen af, at det var alkoholikere, stofmisbrugere og folk der var for dovne til at arbejde, der kom på væresteder. Min sagsbehandler tog mig ed mange gange, hvor jeg bare kiggede på døren, og det tog måske halvandet år før jeg fik taget mod til at gå ind, fortæller Warny, der dog ikke har fortrudt et sekund siden.

I dag bor han i sin egen lejlighed, og ligesom han stadig får meget ud af at komme i værestederne, så har han også meget at give til de andre.

- Det fede er, at her er der ingen ringbind. Der er ingen, der ved andet om dig, end det, du fortæller dem, og det betyder, at du har et frirum, hvor du bare kan være sammen med hinanden, siger Warny inden han igen bliver opslugt af samtalen ved bordet med de andre fra værestedet.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk