
Projekt Frirum er et tilbud om aflastning til pårørende til demensramte.
Men siden tilbuddet begyndte har få gjort brug af det.
Nu har Senior- og Sundhedsudvalegt alligevel besluttet at forlænge projektet i 2020.
- Tilbuddet har kun eksisteret siden den 1. januar 2019, så det er et alt for kort grundlag at beslutte at skulle stoppe det. Det er også en tillidssag, fordi målgruppen skal vende sig til, at der er det her tilbud i kommunen, siger Dorthe Egede Borg (V), formand i Senior- og Sundhedsudvalget.
Projektet er finansieret af satspuljemidler, som stopper ved udgangen af 2019, hvilket er årsagen til, at Senior- og Sundhedsudvalget har skullet tage aktivt stilling til, om de ville forlænge projektet.
Projekt Frirum tilbyder aflastning og støtte i eget hjem, men resultaterne viser bare, at det kun er få, der bruger det.
I blandt en målgruppe på 64 har 24 borgere benyttet sig af tilbuddet. 10 af dem har endda kun haft et enkelt aflastningsbesøg. Og projektet bliver i øjeblikket kun brugt af fire-seks pårørende.
- Opsporingen og kommunikationen i det skal selvfølgelig styrkes. Men det er altid svært at gøre opmærksom på et nyt tiltag i starten. Det tager noget tid, og det er også derfor, at vi vil fortsætte projektet, siger Dorthe Egede Borg.
Denne web-artikel er en forkortet version af en historie, som blev bragt i DAGBLADET Køge, DAGBLADET Ringsted og i Sjællandske Næstved mandag den 9. december.
Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: www.sn.dk/kobeavis
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her