19. oktober 2021
Kommunens ældre borgere råber ikke særlig højt selv, når de føler sig uretmæssigt behandlet, konstaterer Kaj Christensen, formand for ældrerådet, der i indeværende år ikke har modtaget meget mere end 10 henvendelser fra sine medborgere. - Det er desto mere vigtigt, at vi har os i Ældrerådet, der kan råbe højt for dem, når vi kan se uretfærdigheder, siger han. Modelfoto: Jens Wollesen
Kommunens ældre borgere råber ikke særlig højt selv, når de føler sig uretmæssigt behandlet, konstaterer Kaj Christensen, formand for ældrerådet, der i indeværende år ikke har modtaget meget mere end 10 henvendelser fra sine medborgere. - Det er desto mere vigtigt, at vi har os i Ældrerådet, der kan råbe højt for dem, når vi kan se uretfærdigheder, siger han. Modelfoto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opråb før budgetforhandlinger: Husk os ældre i budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Opråb før budgetforhandlinger: Husk os ældre i budgettet
Faxe - 20. september 2021 kl. 14:37
Af Kathrine Harvey

Faxe Kommune: Mandag aften tørner politikerne igen sammen om forhandlingsbordet. Forhandlingsdag nummer to for budget 2022 skal afholdes.

Ældrerådet har i forbindelse med administrationens budgetforslag fremført en række høringssvar, som indgår i budgetprocessen.

Der er afgivet svar i forhold til størstedelen af budgetforslagene på senior- og socialudvalgets område samt et enkelt til økonomiudvalgets og et enkelt ilt plan- og kulturudvalgets område.

- Vi støtter Nordskoven som grøn oase. Der er tale om et bynært stykke skov, som vil være til gavn også for ældre. Og så er der PL-fremskrivningerne. Der vil vi bare konkludere, at der uanset ordvalg er tale om besparelser. Der må påregnes en reduktion på 3,7 millioner kroner, og da områdes udgifter i det væsentlige består af løn, så er det klart, at det vil få konsekvenser for løsningen af kerneopgaver i såvel hjemmepleje som på plejecentrene. Der vil blive afskediget medarbejdere. Så nej, vi kan ikke anbefale administrations forslag, siger Kaj Christensen.

I forhold til forslaget om enten at udlicitere elle i hvert fald skrue ned for hyppigheden af tøjvask for hjemmeboende visiterede borgere, så mener Kaj Christensen og resten af ældrerådet, at man skal passe voldsomt på.

- Vi mener, at opgaven fortsat skal ligge hos hjemmeplejen. Og så handler det om, at man virkelig skal huske at få revisiteret de borgere, det drejer sig om, for nogle borgere vil have behov for at få vasket deres tøj oftere end hver 14. dag, siger han.

Pladsmangel
Forslaget om at lukke Dagcenter Grøndal får ældrerådsformanden til at tage en ekstra dyb vejrtrækning.

- Sidste gang var det Æblehaven, vores mest fungerende dagcenter, man ville lukke i et spareforslag. Nu er det så Grøndal. Vi ved, der er pladsmangel i Oasen. Så for at skabe pladsen på Grøndalscentret, så skulle man hellere finde et andet sted til Oasen, eventuelt sammen med dagcentret. Man skal i hvert fald ikke til at ligge og køre alle dagcenterbrugere til Faxe. Det er fuldstændig galmandsværk, siger Kaj Christensen.

Brug pengene fornuftigt
En opprioritering af hjemmeplejen med både en bufferpulje og en bedre bemanding af hjemmeplejen kan se rigtig fint ud på papiret. Samlet lidt over 8,5 millioner kroner fra 2022 og årligt frem til og med 2025. Realiteterne kan desværre vise sig at være nogle andre, mener Ældrerådet.

- Det er rigtig flot, at man nu »opprioriterer« hjemmeplejen på denne måde. Vi kan hurtigt blive enige om, at der er plads til forbedring. Jeg er bare ikke helt så sikker på, at det er hjælp i si selv bare at kaste flere penge efter området. Problemet er i høj grad landsdækkende, nemlig at der ikke er nok ansøgere til de ledige stillinger. Vi skal derfor gøre det mere attraktivt for hjemmehjælpere, sosu'er osv. at arbejde her i kommunen. Måske kunne man bruge noget af den såkaldte bufferpulje på det? spørger Kaj Christensen retorisk.

Brug midlerne rigtigt
Han mener, at der bør afsættes midler til fastholdelse af bedre bemanding, bare ikke som bloktilskud.

- Det der er så farligt i de systemer her, når man søger og får puljerne, for når så puljerne ophører, som fx. puljen med værdighedsmidlerne, som blev brugt til at oprette klippekortordningerne for, så ryger nogle af tilbuddene væk igen. Det betyder, at man også afskediger folk igen, siger Kaj Christensen.

Selvbestemmelsen ryger
Og han fortsætter:

- Når vi er ved klippekortordningen, så er vi helt og aldeles uenige med administrationen i, at ordningen skal afskaffes. Det er fandeme at tage folks selvbestemmelse fra dem. Vi er nødtvunget gået med til, tilbage i tiden, at sløjfe ordningen på plejecentrene - nej, det blev vi faktisk slet ikke hørt om, siger Kaj Christensen og komme med et sidste opråb til lokalpolitikerne forud for aftenens budgetforhandlinger:

- Sådan her er politik. Når jeg kigger tilbage til bare sidste år, så var der en tidobling af mærkelige spareforsalg i forhold til i år. I politikere siger, at I ikke vil røre mere ved velfærd. Og det er også velfærd for os ældre. Det I beslutter i budgettet skal ikke bare være tomme ord. Dém kan vi ikke bruge til noget.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk