26. september 2021
Alle er velkomne hjemme i familien Rosendahls smukke rosenhave torsdag aften mellem klokken  18 og 20.30 på Troelstrupvej 3 i Haslev. Entréen er henholdsvis 20 og 40 kroner.				Foto: Line Rosendahl
Alle er velkomne hjemme i familien Rosendahls smukke rosenhave torsdag aften mellem klokken 18 og 20.30 på Troelstrupvej 3 i Haslev. Entréen er henholdsvis 20 og 40 kroner. Foto: Line Rosendahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Rosendahls roser ude i haven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Rosendahls roser ude i haven
Faxe - 27. juli 2021 kl. 16:37

Haveselskabet og familien Rosendahl inviterer på havevandring med 19 forskellige roser torsdag aften.

Torsdag den 29. juli fra klokken 18 til 20.30 holder Haveselskabet Sydøstsjælland Åben Have, og denne gang er det hjemme hos Venstres gruppeformand i Faxe Byråd, Michael Rosendahl.

Michael Rosendahl er udover at være medlem af byrådet for Venstre til daglig revisor og far til fire børn.

- Det er en travl hverdag, hvor jeg afkræves mange svar på alle slags spørgsmål, og jeg har sjældent et roligt øjeblik. Men den ro og stilhed giver roserne. Når man passer sine roser, så er der helt stille, og man har tid til at tænke og lade tankerne flyve om både løst, fast og politik, siger han.

- Jeg holder meget af mine roser - især efter en travl arbejdsdag. Når der har været fart på hele dagen, så er det ren terapi for mig at gå ud og se til roserne. De dufter fantastisk og kaldes ikke Havens Dronning uden grund.

- I efteråret skal jeg forhandle budget på Venstres vegne for fjerde gang, og det forberedes med mange tanker. Desuden står efteråret på valgkamp, så der bliver travlt, siger lokalpolitikeren, der har 48 roser fordelt på 19 forskellige sorter.

- Min hustru mener, at det må være nok, men det er en forhandling, jeg tager senere. Min næste rose har jeg allerede bestemt, hvad skal være. Det skal nemlig være en Rosendal fra Poulsen Roser. Og det er ikke til forhandling, siger Michael Rosendahl.

Haveselskabets Åben Have hjemme hos Line og Michael Rosendahl foregår på adressen Troelstrupvej 3 i Haslev.

Parkeringen er på Haslev Gymnasium, og der er indgang til haven via Gymnasieparken.

Medlemmer af Haveselskabet betaler 20 kroner for besøget i Rosendahls have, og entréen er 40 kroner for dem, der ikke er medlemmer.

nrs

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk