

Se billedserie
Når Peter Joensen 1. august flytter fra Haslev til Høng, nedlægger han samtidig sit mandat i Faxe Byråd. Efter fire år som folkevalgt for de konservative er det slut - i hvert fald for denne gang.
- Nu skal jeg lige lande i Høng. Jeg regner med at stille op til kommunalvalget i Kalundborg, men så tilpas langt nede på listen, at jeg ikke bliver valgt. Til gengæld, så håber jeg jo at kunne følge Dorte i lokalpolitikken her i Faxe Kommune, siger Peter Joensen.
Dorte er Dorte Steinmetz Bagge. Administrativ medarbejder i Faxe Kommune og ny kandidat til Faxe Byråd for Borgerlisten (L) - og Peter Joensens lillesøster.
- Vi er opdraget til at tage ansvar for os selv og for andre. Vores mor var radikal og havde et godt hjerte, og vi talte om politik derhjemme, fortæller Peter Joensen.
- Og nu er jeg - efter skolestrukturen - kommet dertil, at jeg hellere vil være med til at bestemme end stå på sidelinjen og brokke mig, forklarer Dorte Steinmetz Bagge.
De er i øvrigt opvokset i Brøndby og har boet i Faxe Kommune siden hhv. 2001 og 2005
- Jeg plejer at sige, at jeg bor lige midt i kommunen. Jeg bor i Frenderup, og jeg flyttede hertil ved kommunesammenlægningen, så for mig er Faxe Kommune en helt naturlig afgrænsning, tilføjer Dorte Steinmetz Bagge.
Nu håber hun så på at være med i flokken, der kan tage beslutninger på vores allesammens vegne, mens Peter Joensen glæder sig over at få mulighed for noget så almideligt som at spille oldboys-fodbold og deltage i mere organiseret velgørende arbejde, end han har haft tid til de seneste fire år.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge lørdag 6. maj og i Sjællandske Næstved tirsdag 9. maj.
Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |