19. januar 2021
Ole Nielsen, her sammen med sin kone Ivy, søger medejer til forretningen i Haslev
Ole Nielsen, her sammen med sin kone Ivy, søger medejer til forretningen i Haslev
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Nielsen fra Dansk Outlet søger medejer i Haslev
Faxe - 13. januar 2021 kl. 09:28
Af Torkild Svane Kraft

I september 2019 åbnede Ole Nielsen Dansk Outlet på Lys­holm Allé i Haslev, og trods corona er det blevet en stor succes med fine sorte tal på bundlinjen.

Forretningen beskæftiger nu, inklusive Ole, fem medarbejdere og en praktikant - og den store succes har givet Ole Nielsen mod på at ekspandere. Han har netop fået udleveret nøglerne til en stor butik i Næstved - nærmere bestemt på Merkurvej 7. Her regner han med at åbne til marts, hvis coronarestriktioner da ikke sætter en kæp i hjulet.

Med endnu en butik er der behov for hjælp til at lede forretningen i Haslev. Så nu søger Ole Nielsen en person der vil købe halvdelen af forretningen i Haslev - og her er der tale om halvdelen af 49%.

Det er nemlig sådan at der er tale om en franchise-aftale, hvor Dansk Outlet ejer 51% af butikken, og den, eller de, lokale ejer de resterende 49%.

- Jeg leder efter en person fra Haslev eller omegn, som kunne se sig selv som medejer af butikken. Vedkommende skal elske at arbejde, elske detailhandlen, elske at have med kunder at gøre. Til gengæld tilbyder jeg verdens bedste job og medejerskab af en sund stabil forretning, siger Ole Nielsen.

Han stiller ikke betingelser om at vedkommende skal have erfaring fra branchen, selv om det naturligvis er en fordel. Ole går mere op i at det er en person der er klar til at arbejde meget, for det er nødvendigt i en butik der har åbent alle ugens dage.

- Og så lægger jeg stor vægt på at personen er serviceminded. Det skal være en fornøjelse at handle hos os. Kunderne skal være glade når de kommer og når de går fra os, siger Ole Nielsen.

Forretningen i Haslev er på 950 kvadratmeter, mens forretningen i Næstved bliver noget større, nemlig 1250 kvadratmeter.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk