19. december 2018
Den spændende historie om fossilfundet fra Stevns Klint, der nu er erklæret for Danekræ, er et fossilt drama på liv og død.
Den spændende historie om fossilfundet fra Stevns Klint, der nu er erklæret for Danekræ, er et fossilt drama på liv og død.
Foto: Jesper Milàn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt Danekræ: Et søpindsvin i fossilt drama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt Danekræ: Et søpindsvin i fossilt drama
Faxe - 06. december 2018 kl. 09:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et søpindsvin fra kridttiden udstilles i Bristol og på Geomuseum Faxe.

For 66 millioner år siden da Kridthavet dækkede Danmark, møvede et søpindsvin sig halvt nedgravet hen over den bløde havbund.

Pludselig angribes det ovenfra en stor mosasaur der bider sammen om toppen på søpindsvinet, og trækker det op fra bunden.

Dens spidse tænder bider sig gennem søpindsvinets hårde kalkskal, der slår revner ud fra stederne hvor tænderne trængte igennem. Af uvisse årsager vælger mosasauren ikke at spise søpindsvinet men spytter det ud igen, uden at knuse skallen totalt.

66 millioner år senere finder den lokale amatørgeolog Peter Bennicke søpindsvinet i kridtet ved Mandehoved på Stevns Klint under en af sine utallige fossiljagter langs klinten.

- Det er virkelig et spændende fund det her, ikke kun er der en spændende historie at fortælle om det, men det giver også vigtig information om hvordan dyrene i Kridthavet levede sammen og hvem der spiste hvem. Det er sådan et fund der er med til at sætte kød og blod på de ellers tørre fossiler, når man nu pludselig kan se sådan et lille hverdagsdrama fanget i stenen, fortæller museumsinspektør på Geomuseum Faxe, Jesper Milàn.

Søpindsvinet er et Echinocorys, der er den mest almindelige type søpindsvin man kan finde i skrivekridtet ved Stevns Klint. Echinocorys levede halvt nedgravet i den bløde havbund hvor den gravede sige gennem kridtslammet og spiste alt hvad den fandt undervejs.

Tandmærkerene sidder rundt om toppen af fossilet, hvilket viser at angrebet er kommet ovenfra og har bidt sammen om den del af søpindsvinet der stak op fra havbunden. Formen fra tandmærkerene viser at jægeren har haft slanke tænder der var cirkulære i tværsnit, og afstanden mellem tandmærkerne viser at dens tænder har siddet relativt langt fra hinanden i kæben. Det passer ekstremt godt med hvordan tænderne sidder hos en mosasaur, der er en stor havlevende slægtning til slanger og firben og som var de absolutte toprovdyr i Kridttidens hav.

Søpindsvinet med bidmærkerne blev erklæret for Danekræ (DK-1004) på sidste møde i Danekræudvalget i starten af november.

Jesper Milàn arbejder lige nu på en videnskabelig beskrivelse af fundet, og han skal sammen med sin kollega Sten Lennart Jakobsen fra Statens Naturhistoriske Museum præsentere fundet til en stor international palæontolog kongres i Bristol den 14. til 17. december i år.

Søpindsvinet og historien om hvem der prøvede at spise det, vil blive udstillet på Geomuseum Faxe fra februar 2019.

nrs

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk