20. juni 2019
Druestrup Friskoles leder, Niels Jørgen Hansen, stopper ved årets udgang.
Druestrup Friskoles leder, Niels Jørgen Hansen, stopper ved årets udgang.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny leder på Druestrup Friskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny leder på Druestrup Friskole
Faxe - 24. maj 2019 kl. 12:01
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blæser nye vinde på Druestrup Friskole fra næste år, når skoleleder Niels Jørgen Hansen stopper på skolen efter 11 år som leder.

- Jeg går på pension ved årsskiftet, og det er noget, jeg har besluttet for et års tid siden. Det er 40 år siden jeg blev lærer, og jeg har været så utrolig glad for at have med friskoler at gøre, siger Niels Jørgen Hansen, der før stillingen på Druestrup Friskole var forstander på Midtsjællands Efterskole mellem Ringsted og Roskilde i 20 år.

Han kommer til at savne både elever, forældre og kollegaer og hele det fællesskab, der er omkring skolen, og han har været rigtig glad for sin karriere i det frie skolevæsen.

- Det, der er dejligt ved at være leder i den frie skoleverden, er, at beslutningsvejen er meget kort. Vi skal selvfølgelig stå mål med folkeskolen, men vi bestemmer selv, hvordan vi gør det, så det, vi aftaler på lærerværelset og med forældrene, det kan vi føre ud i livet, siger Niels Jørgen Hansen.

Han har overbragt nyheden til både elever og forældre, og selvom de fleste helst så ham blive på pinden som forstander, vælger han at se tilbage på en tid fyldt med gode oplevelser.

- Det har været nogle super år, og det er en meget velfungerende skole med gode forhold. Jeg kan godt lide at være i en enhed, der er overskuelig. Når der kun er omkring 200 børn, så kender man dem alle sammen, og man kender også forældrene, og det hele står og falder med forældrenes tillid, siger lyder det fra den afgående skoleleder.

Niels Jørgen Hansen er dog ikke helt færdig på arbejdsmarkedet, for dukker der et deltidsjob op, kan han sagtens fristes til at genoptage sit arbejdsliv, men det bliver ikke som leder.

- Jeg er ikke færdig med at arbejde, men jeg gider ikke bestemme mere. Og så er det også godt for skolen med nogle nye kræfter, siger Niels Jørgen Hansen, der med en post i Haslev Menighedsråd og som formand for bestyrelsen på Haslev Idrætsefterskole, ikke savner noget at give sig til.

Jobbet som skoleleder er allerede genbesat, og den nye leder bliver Tina Düsterdich, der er uddannet socialpædagog og cand.mag i voksenpædagogik og historie fra RUC.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk