28. september 2020
Anlægsarbejdet af den nye busterminal går i gang på mandag den 6. januar. IIllustration: Faxe Kommune
Anlægsarbejdet af den nye busterminal går i gang på mandag den 6. januar. IIllustration: Faxe Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu bliver den nye busterminal bygget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu bliver den nye busterminal bygget
Faxe - 03. januar 2020 kl. 14:52
Af Alexandra Mollerup

På mandag den 6. januar går gravemaskiner og håndværkere i gang med at anlægge den nye busterminal på Haslev Station.

Den nye terminal bliver anlagt ud for Jernbanegade, sådan at passagerer, der både benytter busser og toge får nemmere ved at skifte mellem køretøjerne. Passagererne kan også se frem til, at der kommer langt bedre opholdsområder, når man står og venter på busser og toge.

Faxe Kommune meddeler, at der bliver sat læskure op, og der bliver samtidig anlagt et offentligt toilet. Desuden kan beboerne i Vestergade og Nørregade se frem til at slippe for bussernes larm. Fremadrettet kører busserne nemlig til og fra stationen ved at benytte Stationspladsen og Søndre Jernbanevej.

Nu, hvor arbejdet med den nye busterminal går i gang, bliver der også nogle midlertidige ændringer omkring området.

I den første periode med arbejdet, bliver kørebanen ud for byggepladsen ved posthuset snævret ind.

Parkeringspladsen på Nørregade tættest på stationen vil under hele anlægsfasen blive afspærret. Bilisterne er derfor henvist til heldagsparkeringen på Energivej.

I perioder kommer arbejdet også til at ensrette Stationspladsen i retning mod Tingvej.

Hele arbejdet med den nye terminal er opdelt i tre etaper, fordi busterminalen i første omgang bliver anlagt i posthusgården. Bagefter bliver de nuværende busholdepladser på Stationspladsen nedlagt, mens det i den sidste etape handler om at få fornyet arealerne omkring stationsbygningen.

Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted,Dagbladet Køge og i Sjællandske Næstved 3. januar.

Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: www.sn.dk/kobeavis

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk