18. januar 2020
Det er bedst at holde juletræet ude og i læ helt op til jul, inden man tager det ind i stuen. På den måde holder det bedst på fugten i træet, så det stråler grønt. Det er også en god idé at sætte det i vand, indtil det skal pynte i stuen.

Foto: Lars Jørgensen
Det er bedst at holde juletræet ude og i læ helt op til jul, inden man tager det ind i stuen. På den måde holder det bedst på fugten i træet, så det stråler grønt. Det er også en god idé at sætte det i vand, indtil det skal pynte i stuen. Foto: Lars Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordmannsgranen er flot og fuld af sprøjtegift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordmannsgranen er flot og fuld af sprøjtegift
Faxe - 15. december 2019 kl. 12:00
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om 10 dage er det juleaften, så de fleste folk er begyndt at hive juletræerne ind i stuen. Men hvilket juletræ er egentlig mest korrekt i disse klimatider?

Ligesom Peter Faber skrev i sin julesang fra 1847, så ser vi alle gerne, at der »Højt fra træets grønne top, stråler juleglansen«. Men et juletræ er ikke længere bare et juletræ, for det skal som alt andet være klimavenligt.

For klimaet er det generelle fokus, hvilket også viser sig i regeringens nye klimalov med et mål om, at vi inden 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

Lej et træ

Det helt nye sort inden for juletræer er, at danskerne kan leje et juletræ.

Juletræet graves op og kommes i en potte, hvori det kan stå i stuen og pryde ligesom ethvert andet juletræ. Når julen er ovre, afleverer man juletræet tilbage, så producenten kan putte det tilbage i jorden.

FAKTA
  • I 2018 eksporterede Danmark 9, 5 millioner juletræer.
  • Mellem 1,5-2,5 millioner danske husstande har et juletræ, når de fejrer jul.
  • 80-85 procent har en Nordmannsgran mens resten har Rødgran.
  • Rødgranen var tidligere det mest brugte træ, men efter centralvarmen og et mere tørt indeklima, begyndte folk at købe Nordmannsgran, fordi det holder bedre på nålene i et tørt indeklima.
  • Friskfældede juletræer indeholder 50 procent vand, så risikoen for brandfare er lille, men med tiden udtørrer de mere og mere og brandfaren stiger.
  • Et almindeligt juletræ er 12 år undervejs, når tiden i planteskolen tælles med (frøene til træet skal modne på en planteskole i cirka fire år, inden det kommer ud på marken).Kilde: Danske Juletræer

Men det er dog ikke helt så sort og hvidt, som de forskellige udbydere får det til at lyde.

- Det kommer an på, hvordan det bliver gjort. Hvis grundideen er, at man lejer et træ, som man kan sætte i en potte, som kommer ud igen efter jul, så er udfordringen træets rødder. Man kan ikke bare sætte det ud igen, fordi når du graver træet op, så river du en masse af rødderne af. Så når du sætter træet tilbage i jorden, er der en risiko for at rødderne og træet vil dø, siger seniorforsker og sektionsleder ved Skov, Natur og Biomasse på Københavns Univeristet, Vivian Kvist Johannsen.

Hvis man derimod dyrker træet i en potte fra starten af og transporterer det tilbage i et drivhus efter julen, så lever træet videre, siger seniorforskeren.

Selvom det lyder meget bæredygtigt, er der en helt del transport i lejen af juletræer, som man også skal tænke ind i ligningen.

- Træer i potter fylder mere i en lastvogn, end hvis der ligger mange fældede træer i lag oven på hinanden. Så udledninger fra transport ved at køre det lejede træ frem og tilbage kan betyde en hel del, siger Vivian Kvist Johannsen.

Træ i plastik

Der er også familier, der holder sig helt fra de levende træer og anskaffer sig et i plastik i stedet. Plastikken er oftest lavet af fossil olie i en CO2-udledende produktion.

Alt det koster en masse energi, og så kommer der transport oven i det regnskab, siger Vivian Kvist Johannsen.

- Man skal genbruge det i 10-20 år for at spare mængden af CO2, når man fælder et almindeligt juletræ. Hvis man vil have et juletræ, der kan genbruges, kan man overveje et af træ, samlet af rundstokke eller lignende, siger seniorforskeren.

Det er en bedre løsning end plastiktræet, siger hun. For selvom det også er et træ, der bliver fældet, så gemmes der CO2 i træmaterialet, siger Vivian Kvist Johanssen.

Vidste du, at...
Juletræet kan genbruges i haven, hvor nålene kan opblandes i jorden i surbundsbedet. Grannålene er med til at holde jorden sur.
Du kan også bruge de afklippede grene fra til at beskytte dine roser og andre planter mod udtørring.
Det korrekte valg

Hvis du i stedet skal ud og købe et klassisk juletræ, er der to typer grantræer, der dominerer ved juletid herhjemme: Rødgran og Nordmannsgran.

Indtil for cirka 20 år siden var Rødgranen det foretrukne juletræ i de danske hjem.

Det er rustgrønt, spreder hurtigt en herlig duft af gran, og grenene peger opad, hvilket giver en fin form på træet.

Men nålene er stive og stikker, og det smider nålene hurtigt, når træet kommer ind i den opvarmede stue.

Til gengæld vinder Rødgranen over både lejetræet, plastik og Nordmannsgran i klimavenlighed.

- Det mest klimavenlige juletræ vil nok være Rødgran, med mindre man skal køre langt efter det. Der bliver brugt mindre gødning og sprøjtemidler ved dyrkning af Rødgran end ved Nordmannsgran, siger Vivian Kvist Johannsen.

Vidste du, at...
Julestjernen, som pryder mange steder i løbet af julen, blev dyrket af de gamle aztekere i Mexico længe før Kristus. De brugte den til at lave medicin mod feber og til indfarvning af tekstiler og kosmetik.

Det er også muligt at få Rødgranen til at stråle længere, hvis man opbevarer det udendørs i læ, indtil det skal pyntes. Det er også en god idé at sætte det i vand, så det bevarer fugten længere.

Det saftige træ

Da der kom centralvarme i de danske hjem, begyndte Rødgranen at tørre hurtigt ud og smide nålene. Og derfor begyndte det ligeså stille at blive populært med Nordmannsgranen.

Den er kendt for sine saftige, grønne grene og lange holdbarhed.

Nålene sidder tæt og er bløde, men der bliver brugt en del mere gift til denne frodige gransort.

- I selve produktionen kræver Nordmannsgran noget gødning og sprøjtemidler. Igennem de seneste 20 år er producenterne dog blevet bedre til at bruge mindre gødning og færre sprøjtemidler til dyrkning af juletræer, siger Vivian Kvist Johannsen.

Både Nordmannsgran og Rødgran bliver nogle steder dyrket økologisk, og det betyder, at der bliver brugt økologisk gødning. Og for at holde lusene væk, bliver de mekanisk renholdt.

Den stygge gaveregn

Selvom man vælger Rødgranen, som i følge Vivian Kvist Johannsen er det mest klimavenlige juletræ, så er der mange andre ting, der spiller ind i det grønne juleregnskab. Det handler nemlig i høj grad om maden, rejserne og gaverne, der især bonger ud, siger Vivian Kvist Johannsen.

Og det er Torben Chrintz videnskabelig rådgiver ved klima, energi og fødevarer i Concito helt enig i.

Juletræet fylder kun fem procent i klimaregnskabet fra danskernes jul, påpeger han.

- Juletræet fra naturen udleder cirka 10 kilo, fra du får det ind, til du har smidt det ud igen. En dansker udleder cirka 200 kilo i julen. Men du ville også have udledt noget af det, hvis ikke det var jul. Men der bliver udledt en del mere henover julen, siger Torben Chrintz.

Julemaden er ikke nær så slem, som den kunne have været, for vi har ikke tradition for at spise hverken lammme- eller oksekød. Svin og fjerkræ er egentlig okay i klimaregnskabet, siger Torben Chrintz.

Vidste du, at...
Det første kendte danske juletræ blev tændt på Holsteinborg Gods på Sydsjælland i 1808. Traditionen med juletræet var kommet til Danmark fra Tyskland, og familier med relation til den tyske tradition var derfor blandt de første til at tage traditionen til sig.

- Men der bliver smidt meget ud. Så det skal på køl eller i fryseren, så man kan spise det dagene efter, siger han.

Den helt store synder er gaverne, som flyder langt udover træets grænser. Der er dog måder at begrænse udledningen - bare en smule.

- Man skal sikre sig at give gaver folk virkelig ønsker sig. På den måde kan gaven stå i stedet for noget, de alligevel selv ville have købt på et tidspunkt, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk