10. august 2020
Kaj Christensen, formand for Haslev Bowlingcenter, er optimistisk og tror på, at mange vil besøge centeret, når det åbner fra i morgen, lørdag. Og de har håndspritten klar. Foto: Rune Reggelsen Skjold
Kaj Christensen, formand for Haslev Bowlingcenter, er optimistisk og tror på, at mange vil besøge centeret, når det åbner fra i morgen, lørdag. Og de har håndspritten klar. Foto: Rune Reggelsen Skjold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødråb fra Bowlingcenter: Hjælp os med at overleve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødråb fra Bowlingcenter: Hjælp os med at overleve
Faxe - 31. juli 2020 kl. 06:35
Af Rune Reggelsen Skjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haslev: Det kræver en rigtig god august måned, hvis Haslev Bowlingcenter skal overleve.

Så kontant er udmeldingen fra centerets bestyrelsesformand, Kaj Christensen.

- Det er kritisk. Med lidt god vilje kan vi betale huslejen i september, så er det slut, som det ser ud lige nu.

Det er coronanedlukningen, der har været hård ved Haslev Bowlingcenter, som efter fem måneder slår dørene op igen i morgen, lørdag 1. august.

Bowlingcenteret er en selvejende non-profit-institution.

Det betyder, at indtægter er livsvigtige for, at centerets udgifter kan dækkes. Og indtægter har der ikke været nogen af, siden coronavirus lukkede Danmark ned i marts.

- Vi havde en fuld ordrebog for foråret med konfirmationer og selskabet, men det tog bare nogle få timer efter den 11. marts, så var bogen tom, siger Kaj Christensen.

Penge ud - ingen ind
Han fortæller, at flere af de faste aftaler, der var før coronanedlukningen, ser ud til at fortsætte, når de åbner igen.

- Vi har firmaer, der har sagt, at de kommer igen - men de kan jo ikke bære udgifterne alene, pointerer formanden.

Og selvom lukning og det faktum, at mange medarbejdere er frivillige, har holdt udgifterne nede, så har der stadig været udgifter.

Varme og strøm skal stadig betales, og da varmen betales aconto er det store udgifter, når der ingen penge kommer ind.

Derfor håber Kaj Christensen, at lørdagens åbning får folk ud at bowle.

- Gerne nogen med nogle kontanter - eller rettere kort, griner han.

Bowlingcenteret har ganske vist mulighed for at søge nogle af regeringens og folketinges hjælpepakker, men det er ikke det fulde beløb, man kan få.

- Vi har reklameskilte ude på facaden, som vi får et mindre beløb for. Derfor kan vi kun få 80 procent af hjælpen. Havde vi ikke haft de skilte, havde det været 100 procent, fortæller Kaj Christensen.

Gang i den stille måned
Når Haslev Bowlingcenter holder åbent i august, er det faktisk lidt ekstraordinært.

- Normalt har vi kun åbnet nogle dage i august, for der sker ikke så meget, og så sparer vi lidt på udgifterne der. Men vi er jo nødt til at prøve noget nyt for at klare den, fastslår formanden, der fortæller, at der også sker nye ting i køkkenet.

- Vi har burgere på menuen nogle udvalgte dage i september. Det har vi aldrig haft før. Men for nogle hænger burgere og bowling sammen, så nu gør vi forsøget., siger han.

Samtidig får man 30 procent rabat på bowling i hele august og september, og selvom det naturligt sænker indtægterne, så satser kaj Christensen på, at det kan få flere til at komme forbi.

Han beroliger samtidig med, at centeret naturligvis har helt styr på restriktionerne omkring corona.

- Vi overholder alle retningslinjer. Vi sikrer, at alle kuglerne bliver sprittet af og at der er god afstand. Og vi kan sagtens opfylde kravene til plads. Der skal være to kvadratmeter per person, og vi kan godt holde fire kvadratmeter. Og det kommer nok til at koste os lidt, men det må vi leve med. Vi må tage den udgift med, og så håbe at få den ind igen, siger han.

Haslev Bowlingcenter åbner lørdag klokken 14.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk