17. maj 2021
Borgmester Knud Erik Hansen (A) inviterer til dialogmøde med politidirektør Lene Frank torsdag 5. oktober.
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Knud Erik Hansen (A) inviterer til dialogmøde med politidirektør Lene Frank torsdag 5. oktober.
Foto: Leif Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Møde med politidirektøren flyttes til større sal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møde med politidirektøren flyttes til større sal
Faxe - 27. september 2017 kl. 10:47
Af Cecilie Hänsch

Det skulle have været i byrådssalen onsdag aften, men nu er det i stedet torsdag 5. oktober i Kultunariet fra klokken 18 til 20, du kan møde politidirektør Lene Frank.

arrow Læs også: Massiv indsats har givet ro i bymidten

På baggrund af de nylige, meget kedelige hændelser med uroligheder og gadevold i Haslev by, har Faxe Kommune sammen med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi taget initiativ til dialogmødet for borgere, erhvervsdrivende - herunder også taxavognmænd.

På mødet bliver rig lejlighed til at diskutere situationen i Haslev og fremkomme med synspunkter og løsningsforslag.

Fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi deltager politidirektør Lene Frank, chefpolitiinspektør Lars Harvest og vicepolitiinspektør Allan Holm.

Fra Faxe Kommune deltager blandt andre borgmester Knud Erik Hansen, formand for Erhvervs- og Kulturudvalget, Dorte Nybjerg og formand for SSP-styregruppen, René Tuekær.

Og selvom der er lagt op til et dialogmøde, så vil borgmester Knud Erik Hansen (A) bede om svar fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi:

- Hvis det er rigtigt, at der er særlig lang udrykningstid til os, så er det noget jeg på det kraftigste vil bede politiet forholde sig til. Ingen borgere skal føle sig utrygge i Haslev eller i Faxe Kommune i det hele taget, siger han.

Og så minder han om, at politiet nok kan løse den direkte opgave med at tage vare på voldelige og utryghedsskabende elementer - men at der ligger muligheder for handling for os allesammen:

- Det er jo ikke alene et spørgsmål om, hvad politiet kan gøre, og hvad borgerne mener politiet bør gøre. Det er faktisk en fælles sag, og ikke mindst et forældreansvar. Så spørgsmålet er, hvordan vi i fællesskab kan støtte op om tryghedsskabende løsninger, forklarer han.

Han bakkes op af borgerlistens René Tuekær, der er formand for Faxe Kommunes SSP-udvalg og Dorte Nybjerg fra Venstre, der er formand for erhvervs- og kulturudvalget:

- Det er vigtigt at få mere synligt og aktivt politi i gaderne, og jeg synes det er vigtigt, at politiet får sendt det signal, at Haslev ikke er det vilde vesten. Der er tilsyneladende en udfordring med unge i alderen 18 til 30 år, hvor forældreansvaret er ophørt, og hvor de har nået en alder, hvor de burde kunne tage ansvar for sig selv og egne handlinger. De har åbenbart svært ved at forstå, at denne opførsel er helt, helt uacceptabel, siger Dorte Nyberg.

René Tuekær supplerer:

- I Faxe Kommune går vores bestræbelser især på det forebyggende arbejde. Vi har SSP-konsulenter og SSP-lærere, som alle har fokus på forebyggende indsatser på alle alderstrin i skolen.

- Man kan sige, at det er den kommunale mulighed for at præge udviklingen for de unge mennesker, der senere bliver voksne og træffer deres egne beslutninger om, hvordan de opfører sig i nattelivet.

Alle er velkomne til dialogmødet i Kultunariet torsdag 5. oktober fra 18 til 20. Tilmelding er ikke nødvendig.

Artiklen her bringes også i Sjællandske Næstved og Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge.

Du kan købe adgang til at læse resten af avisen på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

arrow Uro i Jernbanegade: Politiet tilkaldt to gange
29. december 2017 kl. 13:05 Opdateret: kl. 13:05
arrow Uro i Haslev: 16-årig brød zoneforbud - tre mænd fængslet
05. november 2017 kl. 08:55 Opdateret: kl. 15:40
arrow Uro i Haslev: SSP-indsats udvides
04. november 2017 kl. 15:12 Opdateret: kl. 12:46
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk