24. oktober 2021
Mette Løvbjergs første dag som leder på Sofiendaslskolen blev markeret af eleverne med flag og højt humør.Hun havde som altid foreberedt sig på sin entré. Med en sang under armen og standsmæssigt kørende i en brandbil. Foto: Michael Borre.
Mette Løvbjergs første dag som leder på Sofiendaslskolen blev markeret af eleverne med flag og højt humør.Hun havde som altid foreberedt sig på sin entré. Med en sang under armen og standsmæssigt kørende i en brandbil. Foto: Michael Borre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Afsked med en hjertevarm lærer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Afsked med en hjertevarm lærer
Faxe - 17. september 2021 kl. 15:39
Af Kathrine Harvey

Mette Løvbjerg skulle nok få tingene, som hun gerne ville. Ikke at de bare blev sådan af sig selv, for hun var mere end villig til at arbejde for at få dem til at ske.

Nyudklækket fra lærerseminariet i Silkeborg kom hun til Kirstinedalen i Køge som lærer i 1982 - sammen med sin husbond, Mark. Senere kom hun til Holmebækskolen i Herfølge. Begge steder satte hun sit præg på undervisningen og på elevernes ve og vel. Som sognepræst Mogens Funder Larsen også nævnte det under bisættelsen, der fandt sted fra Herfølge Kirke fredag 17. september, så stod Mettes og Marks hjem altid åbent. Mette Løvbjerg havde altid et lyttende øre klar. Det kan undertegnede, som havde fornøjelsen af at have Mette som klasselærer på Holmebækskolen i mange år, kun bekræfte. Mange af hendes tidligere elever også var til stede ved bisættelen. Andre elever havde sendt en buket.

Mette Løvbjerg »nørdede også med ledelse«, som præsten formulerede det. Hun var med til at udvikle undervisningsmateriale til folkeskolen i en årrække, men fandt alligevel tilbage til lærerrødderne i 2007, hvor hun tiltrådte som skolelærer på Sofiendalskolen i Haslev.

Humorist
Hun havde en god portion humor, og derfor var første dag på Sofiendal selvfølgelig med løjer - hun blev kørt til døren i en brandbil og troppede op i brandmandsuniform, med hjelm og det hele. Og så havde hun en sang med - for hun elskede at synge.

Den lød: »Sofiendal skal vær´ et sted. Der er godt at være. Det skal også vær' et sted. Hvor man noget lærer. Det er det jeg brænder for. Og det kan kun lykkes når. Der er blus på flammen. Og vi knokler sammen.«

Siden blev Mette Løvbjerg afdelingsleder for Midtskolen, også i Haslev, og hun var kvinden bag oprettelsen af specialskoletilbuddet Øen. For som hun sagde: Der var jo kun et undervisningstilbud til udadreagerende børn og ikke noget specifikt tilbud til autister.

Foregangskvinde
Hun var på mange måder tit på forkant. På mange områder så hun tendenserne, især i undervisningsverdenen, før andre kunne se dem. Også derfor kunne hun nogle gange godt synes, at systemet var lidt trægt at danse med. Hun var heldigvis typen, der kunne få tingene gjorde. Så det var helt typisk for hende, at hun skulle have et par ord med fra repræsentanter fra forvaltningen i Faxe Kommune, som besøgte hende, da hun måtte tage afsked med sit job på Midtskolen sidste år. De sagde nemlig: Du havde den holdning: Hvis ikke I har turen, så planlægger jeg den selv. Og det er rigtigt. Hvis der manglede noget, så fik Mette det fremskaffet, gerne ved egen håndkraft. Hun var det, man kalder for »en ægte slider«.

Viljefast
Sådan var hun bare. Om det er købmandsbaggrunden eller måske en snert af jysk stædighed skal vi lade være usagt, men faktum er, at hvis Mette havde sat sig for at lave noget, så blev det lavet.

Mange var ikke klar over, hvor syg hun i virkeligheden var. Sådan ville hun helst have det. Hun arbejdede til det sidste, også i menighedsrådet i Herfølge, hvor hun og gemalen Mark begge har siddet i en årrække. Hun var en arbejdshest, men i lige mål tilstedeværende, omsorgsfuld og hjertevarm. Både som lærer og som menneske.

Det er vi mange, der vil huske hende for.

Foruden sin mand, Mark, efterlader hun sig børn og børnebørn.

Helt i Mette Løvbjergs ånd bød familien alle, der var mødt i kirken, med ned i sognehuset efter bisættelsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk