2. juli 2020
Grethe Tranbergs motiver er fabulerende dyr og mennesker i et frodigt samspil.
gallery icon

Se billedserie

Grethe Tranbergs motiver er fabulerende dyr og mennesker i et frodigt samspil.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Masser af kunst hjemme i haven på lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Masser af kunst hjemme i haven på lørdag
Faxe - 30. juni 2020 kl. 13:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der venter en god kunstoplevelse på lørdag for de besøgende hjemme i Nelli Grigorians have.

Hendes tidligere nabo i Herfølge, filmmanden Peter Aalbæk holder også denne gang åbningstalen, når billedkunstner Nelli Grigorian lørdag den 4. juli klokken 11 til 15, på ny åbner sommerudstillingen hjemme i haven på adressen Babberupvej 4, 4690 Haslev.

Det sker i samarbejde med sammen med flere kunstnervenner, heriblandt Søren Heidemann, der dyrker sin kunst i form af malerier, akvareller, tegninger og skulpturer.

Han flytter en del af sine produktioner fra sit atelier på Ejbyvej 10 C i Lille Skensved til Babberupvej. Søren Heidemann er linjefagsuddannet i billedkunst, han har været medstifter af Køge Kunstrute og har også været kunstrutens formand.

Heidemann har tillige i flere år deltaget i Nexø Skulpturfestival, han er medlem af Frederiksberg Kunstnerlaug, har deltaget i Betagruppens udstillinger på Fanø, og han er medlem af Noa-gruppen. Blandt meget andet har Heidemann også været medarrangør af de store Samart-udstillinger i Køge.

Man kan også opleve Grethe Tranbergs fabulerende malerier med dyr og mennesker i et frodigt samspil, der både er dramatisk og ekspressivt, men samtidig også i balance. I hendes malerkunst optræder engle med naturlighed i arketypiske tilstande i et moderne koloristisk sprog.

Toscansk inspiration
Grethe Tranberg er inspireret af middelalderens billedsprog og Toscanas mytologiske væsner, med og uden vinger, i et frugtbart bakket landskab. Sammen med det naivistiske udtryk og en stærk ekspressiv stil er kunstneren den store fortællerske i sine malerier.

Jeff Ibbo er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og han har modtaget en række af stipendier og udmærkelser. Han er medlem af flere kunstnergrupper. Jeff Ibbo er en af de store, gamle veteraner inden for dansk kunst. Hans kunst har fundet vej til et hav af udstillinger, blandet andre en stribe af de censurerede udstillinger på Charlottenborg.

Ibbo er især kendt for sin leg med det kropslige motiv, der er både minimalistisk og ekspressivt i sin helt egen stil, ofte med et humoristisk twist. Sent i sit kunstneriske forløb kastede han også sin kærlighed på keramikken, og han kreerer figurer og skulpturer, som med kunstnerens helt egen krøllede stil fremstår som helt unikke.

Nelli Grigorian er autodidakt billedkunstner. Efter Berlin-murens fald var der voldsom politisk uro i hendes hjemland Armenien, verdens første kristne land som hun påpeger, og Nelli Grigorian måtte flygte til Danmark sammen med sin mand og børn.

Hendes malerkunst udtrykker øjeblikkets billede af den sorg, angst og glæde, som hun har oplevet og oplever. Nelli Grigorian har mest dyrket malerkunst for at stimulere sin egen sjæl.

Hun har deltaget i flere udstillinger, og hun er også tildelt Køge Kultur Fonds hæderslegat for sit talent; et legat der blev overrakt af Hendes Højhed Prinsesse Alexandra, der er prinsesse Benediktes datter.

Sommerudstillingen er under tag i telt og overdækkede pavilloner, og efter åbningstalen er der gratis adgang til udstillingen og gratis parkering, og der bydes på et glas vin og lidt snacks til alle, der lægger vejen forbi.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk