22. oktober 2021
Louise My Isolde Fredriksen overrakte buketten med efterårsblomster til kronprinsparret.
gallery icon

Se billedserie

Louise My Isolde Fredriksen overrakte buketten med efterårsblomster til kronprinsparret.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Louise blev udvalgt på en fødselsdagstegning til dronningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Louise blev udvalgt på en fødselsdagstegning til dronningen
Opdateret 11. oktober 2021 kl. 17:20
Faxe - 11. oktober 2021 kl. 14:24
Af Kathrine Harvey

Det hele startede, da billedkunstlæreren bad klassen på Haslev Privatskole om at tegne en tegning til H.K.H. Dronning Margrethes 80 års fødselsdag.

- Det var en landsdækkene konkurrence, og Louises tegning af Columbine, Harlequin og Pjerrot med Skovtårnet i baggrunden blev udvalgt til at være Faxe Kommunes fødselsdagstegning til dronningen. Det var simpelthen så flot, siger Malou Fredriksen, der er mor til 11-årige Louise My Isolde Fredriksen.

Det var en stor dag, der ventede, for Louise denne mandag. Hun var ikke selv så bekymret. Mor havde sommerfugle i maven.

- Jeg kan ikke rigtig se, hvad jeg skal være bekymret for, for jeg skal jo bare aflevere en buket. Jeg skal jo ikke sige noget. Hvis jeg skulle have sagt noget, så havde jeg været nervøs, konstaterer Louise.

Tøjet til den store dag var på forhånd udvalgt. Det skulle være den grønne spejderuniform fra Peder Oxe.

- Min mor har lige måtte flytte nogle af mærkerne på armene, fordi de sad på den forkerte arm, men ellers er den klar, siger Louise.

Det er kommunen, der har spurgt, om ikke hun vil tage spejderuniformen på.

- Jeg tror det var Ole (borgmester Ole Vive red.), der har bedt dem spørge, for han mødte mig til Peder Oxes 100 års jubilæumsfest. Han skulle også have give mig en kop med dronningens monogram og en blyant med en krone på, som dronningen havde sendt til mig som tak for tegningen, men da han kom på skolen, så havde jeg fået ferie, så det fik jeg først lidt senere, siger Louise.

Hun og hendes mor fik de sidste vejledninger om selve besøget til et møde i ugen inden det royale besøg.

- Vi fik planen for besøget at vide, og hvordan Louise skulle gøre, og vi aftalte, at Ole Vive lige skulle give Louise et lille puf, når hun var færdig med sin del af opgaven. Så kunne hun nemlig gå ned til far og mor igen, siger Malou Fredriksen.

- Det her er kæmpestort. Jeg ved, Louise er dygtig til at tegne, og hun drømmer om at blive arkitekt, men at blive valgt ud først til at sende sin tegning til dronningen og nu at blive udvalgt som blomsterpige. Det er både hendes mor og far utrolig stolte af, tilføjer hun.

Selve dagen oprinder, og Louise og hendes far Patrick står klar foran stationsbygningen. Mor står bag afspærringerne sammen med hundredvis af mennesker med flag i hænderne.

- Buketten er blevet rigtig flot, og den er ikke så tung, som jeg måske troede, konstaterer Louise.

Kronprinsparret drejer ind foran den gamle posthusbygning, og Louise får overrakt buketten til kronprinsessen.

- Hun gjorde det så flot. Der var et par gamle damer i baggrunden, der vrissede over, at hun ikke nejede, men sådan er det. Det var en meget stor dag, siger Malou Fredriksen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk